Hvorfor holde belønningen skjult i lommen?

Adfærden skal først udføres af hunden – først da kommer beløningen fram i lyset!

Der findes (som altid) nogle få undtagelser fra denne regel. Men lad mig være meget tydelig: De fleste tilfælde jeg ser, hvor instruktører holder godbidder eller leker synligt i hånden under træning, handler IKKE om strategiske undtagelser fra reglen, men meget mere om regelrette dårlige vaner, som instruktøren har tillagt sig selv. Desværre ofte på bekostning af langsigtige resultater. Lad mig forklare lidt nærmere.

Når vi træner en bestemt adfærd, træner vi aldrig bare selve adfærden – vi træner altid adfærden i en kontekst. Det er derfor vi altid analyserer både

A – B – C (antecedant – behavior – consequence)

…og ikke kun B, når vi vil forstå en adfærd.

Sagt på en anden måde: Det hjælper ikke, at adfærden ser god ud, hvis den kun forekommer i en helt anden situation end der, hvor du egentlig har brug for den! (det er f.eks. ikke tilladt med synlig beløning ved konkurrencer…)

En kontekst (situation) består af flere forskellige stimuli (instruktørens bevægelser/ord/lyde, visuelle indtryk og lugte i omgivelserne osv). Når en adfærd forstærkes under træning, forstærker vi ikke blot adfærden – vi forstærker adfærden i tilstedeværelsen af bestemte stimuli (Antecedants).

Når en adfærd forstærkes i tilstedeværelsen af et (eller flere) stimuli, vil disse stimuli hurtigt få stimuluskontrol over adfærden. Stimuluskontrol defineres som at «adfærden udføres oftere når stimuli X er til stede, sammenlignet med når stimuli X ikke er til stede».

Vi tager ikke telefonen når den ikke ringer – kun når den ringer først. Vi tjekker ikke postkassen sent på aftenen (hvis vi har hentet posten tidligere på dagen).

På samme måde er det med synlig vs. usynlig beløning. Hvis en adfærd under indlæring bliver forstærket mange gange, når instruktøren har beløningen synligt i hånden, vil dette være MEGET fremtrædende stimuli, som hurtigt får stimuluskontrol over adfærden. Selvfølgelig kan dette trappes ned efterhånden som træningen skrider frem, og jo hurtigere du fjerner den synlige beløning, jo mindre risiko for hjælpafhængighed er der. Så man KAN slippe delvis udenom lidt dårligt arbejde i starten af træningen.

Men mit spørgsmål (som er optaget af at optimalisere hundetræningen mest muligt) er imidlertid: Hvorfor vil nogle bruge mere hjælp end nødvendig, som skal fjernes senere (og som hunden kan blive hjælpafhængig af) NÅR DETTE IKKE ER NØDVENDIGT? Det er jo så UTROLIGT nemt at holde beløningen skjult i lommen, og først trække den fram efter klikket?

Eller – er det egentlig så nemt? Er jeg måske lidt for hurtig her…?

Ved nærmere eftertanke tager jeg måske lidt for let på problemet. Det ER faktisk ikke så nemt at altid have beløningen skjult i lommen – når man først er bleven vant til at holde den klar i hænderne. Det bliver på samme måde som at sige, at «det skulle være nemt for en spilafhængig at bruge pengene på bedre ting end at spille dem væk», eller at «det skulle have været nemt for en alkoholiker at holde sig fra flaskerne». Så jeg undskyldes min mangel på empati – jeg indser, at det ikke er så nemt…

Der er to hovedgrunde til, at det er så afhængighedsdannende at holde beløningen i hænderne, når du først har fået smagen på det:

- Det er arbejdsbesparende (og mennesker er som bekendt nogle komfortable dyr). Og jo sjældnere du gemmer beløningen i lommen, jo mere anstrengende vil det føles for dig de gange, du faktisk gør det rigtigt, da du vil mangle gode mekaniske færdigheder i at trække leken/godbiddene hurtigt op/ned af lommen. Og jo dårligere mekaniske færdigheder du har i at trække beløningen op/ned, jo mere behageligt vil det føles i stedet at have beløningen let tilgængelig i hånden.

- Og vigtigst af alt: Jo oftere du går omkring med beløningen synligt, jo bedre vil din hund gå, når beløningen er synlig (sammenlignet med når beløningen er skjult). Det at hunden går dårligere end normalt opfattes ofte som meget ubehageligt for hundetræner. Det betyder, at rigtig adfærd (gemme beløningen i lommen) faktisk bliver straffet de gange, den forekommer (din hund træner dig lige så meget som du træner den…). Og samtidig – det at hunden (tilsyneladende) går godt, er ivrig og udfører adfærden med fart og intensitet er MEGET forstærkende. Det er som heroin for hundetræner. Ingen grund til at være overrasket over, at nogle og enhver kan blive afhængig…

Hvis du helt fra starten er omhyggelig med altid at have beløningen skjult i lommen, bliver dette ikke noget problem. Når du aldrig har været afhængig af stof, har du ikke nogle problemer med abstinenser heller. Desuden vil du så have så gode mekaniske færdigheder i at trække beløningen op/ned af lommen, at du næsten ikke tænker over det – det er blot en helt naturlig del af træningen, som mere eller mindre går af sig selv. Og især – din hund går jo alligevel præcis lige så godt/ivrig/intenst med beløningen usynlig – det er jo det, den er vant til.

– «Men jeg kan ikke forstærke i rigtig position, hvis jeg ikke har beløningen klar i hånden», tænker du måske.

Nå, det er præcis derfor vi har KLIKKEREN in the first place! Klikkeren er en «bridge» mellem øjeblikket, hvor du MARKERER rigtig adfærd, og når beløningen bliver serveret 1-3 sekunder senere. Det er nøjagtigt det, klikkeren er lavet til! Beløningsplacering er noget, du kan bruge I TILLÆG til klikkeren - ikke som erstatning for den.

Som klikkertræner må du faktisk turde STOLE PÅ KLIKKEREN. Hvis du er en beløningsplacerings-kontrolfreak vil dette være vanskeligt i starten (især fordi du sandsynligvis har gjort så meget dårligt arbejde med at holde arbejdsposition efter klikket gennem flere år, så din hund ikke lytter særlig meget til klikket alligevel). Det er let at ende i dårligt selskab, når man først er kommet på det spor.

Men til alle dem, som er afhængige af synlig beløning – ved, at der er håb! Og det begynder med at træffe valget om, at fra nu af skal jeg holde mig nykter og træne så optimalt som muligt (med beløningen skjult!). Du bestemmer dig for at tåle det lille ubehag, det indebærer at lære de nye mekaniske færdigheder, du har brug for – og inden længe vil du have fået så gode mekaniske færdigheder, at du ikke tænker over det mere.

– «Men hvad hvis vi træner med omvendt lokking – så må beløningen vel være synlig?» Godt spørgsmål! Jeg skriver nok mere om omvendt lokking senere… 🙂

PS: Lidt tørtræning kan kickstarte de nye gode vaner! Her er et par eksempler på øvelser, du kan køre på egen hånd før du henter hunden fram. Start kontrolleret med langsomme bevægelser, vær omhyggelig med at holde hænderne stille til efter klikket – og lad tempoet stige naturligt efterhånden som dine bevægelser får bedre flydende bevægelser.