Handlingsrum – en vigtig del af vores kriterier

OBS: Jeg skriver «frivillig» i anførselstegn, ettersom ingen adferder i princippet egentlig er helt «frivillige», men det er en mere avanceret diskussion. I mellemtiden kan vi definere «frivillige adferder» som «adferder hunden tilbyder uden lokking/ledning og uden det verbale/visuelle signal som vi planlægger at sætte på til sidst».

Meget af nøglen til vellykket fri-shaping er det vi kan kalde «handlingsrum». Under træning kan vi tilrettelægge situationen sådan at hunden har STORT handlingsrum (altså at den har mulighed for at tilbyde mange forskellige adferder), eller LILLE handlingsrum (hvor den kun har mulighed for at tilbyde et begrænset antal adferder). Erfarne klikkertrenere er flinke til at justere dette handlingsrum op og ned, helt efter hvad der giver mest effektiv træning der og da. Handlingsrummet er et vigtigt aspekt af vores KRITERIER.

I «gamle dage» (for 25-30 år siden) da klikkertræning først blev introduceret, brugte de fleste trenere ofte et ret stort handlingsrum når de shapede nye adferder ind. Jeg husker gamle amerikanske klikkertræningsfilm på VHS-kassetter hvor treneren ofte sad på en stol, mens hunden var løs og kunne bevæge sig frit i rummet og i princippet gjorde hvad som helst (inkluderet gå helt et andet sted), mens treneren klikkede hver gang hunden gjorde noget som var en tilnærmelse til målet.

Efter hvert som klikkertræning blev mere populært blandt konkurrencetrenere som ofte havde behov for mere præcision, forandredes træningsstilen sig en del på dette punkt. Her er nogle måder at reducere hundens handlingsrum på, sådan at det er lettere for hunden at tilbyde nøjagtigt den adferd vi er ude efter hurtigere eller mere præcist:

- Træne med hunden i snor (sådan at den ikke kan gå væk)

- Træne indendørs i stedet for udendørs

- Træne helt uden forstyrrelser

- Tilrettelægge miljøet (f.eks. træne ind mod en væg)

- Bruge forskellige former for strategisk belønnningsplacement, som ofte placerer hunden på det rigtige startpunkt for næste adferd osv

- Træne repetitionsbaseret med «rene loops»

- Sidde på hug helt foran hunden (eller bruge en anden «speciel position» som er unik for træning af præcis denne adferd)

- Bruge target, kasse eller platforme

- Passe på at hunden har lært mere grundlæggende adferder meget godt, sådan at det er lettere at lære den nye adferd ind (f.eks. at hunden har lært at sidde ret ind til venstre fod, styre bagdelen, lave vendinger på stedet, håndtargeting osv før du træner «fri ved fod»). Jo mere hunden kan godt fra før, jo mindre er i praksis hundens «handlingsrum», og jo lettere vil det være for treneren at få den nye adferd frem «frivilligt».

- Hvis du bruger lokking (altså leder hunden med en godbid, lægger ud en bold den skal sprinte mod osv), er handlingsrummet i princippet knottilte (og vi taler ikke længere om «fri-shaping»). Det samme gælder når du bruger et allerede indlært signal.

Fordelen ved at træne nye adferder ind med lille handlingsrum er som sagt at det er lettere at få den rigtige adferd frem hurtigt, eller at få adferden frem sådan at den ser ud nøjagtigt som vi vil have den med så lidt variation som muligt. Dette kan være brugbart i mange sammenhænge.

Men der er også fordele ved at