Den vigtige hvalpelegen – kunsten at få en social hund

Når jeg velger ut hvilke hunder som skal få snakke skikkelig med min hund, er det spesielt en ting som har førsteprioritet, og det er at de hundene jeg bruger skal være søde, sociale og trygge på sproget deres. En hund som er tryg på sig selv, og er tryg på at bruge hele sit sprogrepertoire, er en bedre læremester i sprog og adfærd end en hund som er så usikker, at den må sætte på plads en lille hvalp. En hund som er tryg på, at de små signaler virker, behøver ikke at bruge store bogstaver for at kommunikere godt. Og en hvalp som lærer at svare på de små signaler, behøver meget sjældent at blive sat på plads. Hunde lærer godt hundesprog ved at være sammen med gode sproggbrugere, på samme måde som de bliver dårlige/hjælpeløse sproggbrugere af at være sammen med hunde som ikke respekterer signaler eller selv har lært, at små signaler ikke virker.

Hunde som allerede fra starten bruger store signaler (gøen) for bagateller, styrer jeg uden om (overraskende mange mener, at det er sundt for en hvalp at blive gøet på af en vild fremmed). Hunde som er så usikre, at de bruger hvalpens svaghed som en anledning til at hævde sig, undgår jeg naturligvis også. Jeg styrer også uden om hunde, jeg VED har haft meget kontakt med mobbestyper/aggressive hunde, selvom jeg ikke SER noget konkret selv. Det kan komme ganske mange bittesmå signaler, som jeg ikke opfanger, men som er tydelige nok for hundene.

Har jeg muligheden, prøver jeg at vælge forskellige racer/størrelser/farver/køn. Er udvalget af søde hunde lille, går godt sproggbrug/social opførsel over mangfoldighed på prioriteringslisten. Det er ingen grund til at udsætte hvalpen for mange hunde bare for at gøre det, møderne skal være positive oplevelser for hundene. Ind imellem sker der uheld, og hvalpen får en dårlig oplevelse med en hund. Så er det omfattende reparationsarbejde for de søde venner: de får til opgave at bygge selvtillid op hos den lille igen. Har jeg kontakter med en social hund som ligner lidt på den hund som var dårlig, bruger jeg det for alt det er værd.

Lekudvikling mellem hunde

Jeg ønsker, at min hund skal have et stort spektrum af lege på repertoiret. Årsagen er, at det øger chancen for, at den kan komme overens med et større antal hunde. Hunde som kun foretrækker én type leg, kan let blive upopulær hos andre hunde, især hvis den foretrukne leg opfattes som uhøflig af andre hunde. En hund som bliver opfattet som en bølle af andre hunde, får naturligvis færre venner (det er ikke mange, som frivilligt lader deres hund blive mobbet gang på gang). Det er godt, at hunden får lege sin favoritleg sammen med nogen, den er tryg på, men i første tiden bruger jeg meget tid sammen med hunde som leger flere andre typer leg, så det også bliver rigtigt sjovt. Vil min hund helst kun brydeleg, lader jeg den lege meget med hunde som er flinke til at komme i gang med jagteleg. Vil hunden kun løbe, kan jeg lade den lege meget med nogen som er flinke til at lege sammen om genstande osv. Jo flere hunde mine hunde kan komme overens med, jo større frihed kan de have. At gå på fællesture med 15 løse hunde som er harmoniske og trygge ved hinanden, er en vidunderlig oplevelse. Jeg er også sikker på, at det berige hundens sociale liv at have mange venner.

Da Tiki var i børnehave hos Easy (malle), var noget af det som gjorde, at det virkelig fungerede, at de to kunne lege et utal forskellige lege, og at de hele tiden skiftede mellem dem. De kunne have løbe-rapt, og så efter kort tid ligge og kose sig med tandfægtelegen, så kunne de næste øjeblik samarbejde om et tuggebein eller en leg, før de igen kunne løbe nogle runder. På denne måde kunne de lege i ret længere perioder uden at blive stressede. På videoen over ser I noget af det skift. Selvom der er meget tænder og lyd, er deres kroppe helt afslappet, og man kan se, at Easy hele tiden holder igen (selvhandicap), og at Tiki er helt tryg. I kan også se, at Tiki bider ret meget (blandt andet i labber), og at det er ubehageligt for Easy. Hun er alligevel tålmodig og finder kreative måder at løse det på i stedet for at gø.

Når to kompis leger sammen, kan der godt være temperament, så længe det er tydelig, at begge parter går glædeligt med på det, og forstår, at det er leg. At de stoler på hinanden, og skifter roller i legen er et godt tegn. Kan det se ud som om den ene har det meget sjovt, mens den anden ikke har det sjovt, må man tænke grundigt over, hvad der sker. Måske er det sådan, at den ene bliver usikker på elementer i legen, mens det ellers går godt, kan man prøve at gå ind og styre præcist den del som ikke fungerer så godt.

Hvad får varsellamperne til at blinke?

Ind imellem får man bare fornemmelsen af, at noget er galt. Det som får mine varsellam­per til at blinke er:

• Når en hvalp i en social sammenhæng helt tydeligt ikke forholder sig til de andre (Grisha Stewart talte om den berømte elefant i rummet). En sådan hvalp har det ikke godt i den situation, og behøver at omgås kun trygge hunde som bygger den op.
• Hvis legen er enveiskørsel, og det ser ud til, at det kun er sjovt for den ene part (især dårligt hvis den som synes det er sjovest i tillegg er den stærkeste part)
• Hvis en af parterne prøver at bremse/dæmpe, men ikke bliver hørt (læs: dårlig sprogopdragelse for nybegyndere). De skal respektere hinanden selv om de er ophidset. Kan de ikke det, behøver de måske hjælp til at holde en pause.
• Hvis jeg ved, at min hvalp har haft en ubehagelig oplevelse, og så bruger samme taktik når den selv møder en svagere part (så prøver jeg at hindre den i at blive bedre til det, og heller forstærke gode valg).
• Har jeg voksne sprogsikre hunde omkring som reagerer, selv om jeg ikke ser, at noget er galt, bruger jeg dem som måleinstrument. De opfanger nuancer meget hurtigere end det jeg præsterer.

Ser jeg nogle af disse varsellampor, vil det variere hvad jeg sætter ind af foranstaltninger. Er det kun småting, kan sådan noget som at gå mere aktivt ind og styre legen (styre pauser, forstærke gode valg, skabe miljø). Blinker det rigtig rødt, som i det første punkt, ville jeg løst det ved at være virkelig grundig med hvem hvalpen måtte lege med, i tillegg til at jeg ville have arbejdet med øvelser/aktiviteter som bygger selvtillid op. Kan jeg løse det bare ved hjælp af gode hjælpehunde, er jeg alligevel meget glad for det. Det er ikke mange som kan overgå en sprogsikker hund i træneregenskaber.