Hvis du har læst bøgerne “Klikkertræning for din hund” eller “Lydighetstrening i teori og praksis”, har du lært om betydningen af at fokusere på 4 ting for at effektivisere din træning (eller for dine kursuselever): 1. Timing, 2. Kriterier, 3. Forstærkningsfrekvens, 4. Forstærkningskvalitet. Dette er en virkelig god start, og det retter dit fokus i rigtig retning – mod ting som er observerbare, og væk fra tankelæsning og abstrakte tolkninger.
Men alligevel kan det være vanskeligt at få “alt” med sig som har med timing at gøre, “alt” som indgår i effektive kriterier, “alt” som har med forstærkning at gøre osv. Der er vældig mange småting som har med f.eks. timing at gøre når du træner hund. Og som hundeinstruktør er det dit job at se alt dette, og derefter formidle det til dine kursuselever.
På Canis` klikkerINSTRUKTØRkursus lægger vi ekstremt stor vægt på at udvikle dine observationsfærdigheder. Gode observationsfærdigheder er ikke medfødt, de kan trænes op. Og det som mere end noget andet opgraderer dine observationsfærdigheder, er at du simpelthen VED HVAD DU SKAL SE EFTER.
På Canis` klikkerINSTRUKTØRkursus tager vi dig derfor mange skridt videre fra “bare” at fokusere på TKFF (timing, kriterier, forstærkningsfrekvens og forstærkningskvalitet). Du vil lære at observere og forbedre træning (både hos deg selv og dine kursuselever) baseret på et system med over 60 specifikke observationspunkter.
Når du har arbejdet med dette gennem et helt år (både i praksis og ved hjælp af videoanalyse), vil du begynde automatisk at lægge mærke til de vigtigste forbedringspunkter når du observerer hundetræning. Det er det samme uanset om du observerer en landsholdsudøver eller fru Hansen som kører sine første pas med klikkeren. Du vil umiddelbart se hvor det er muligt at forbedre træningen fra det niveau hundetræneren er på.
På instruktørkurset fokuserer vi ikke bare på hundetræning, og men også på menneskekundskab og pædagogik. Som hundeinstruktør er det først og fremmest mennesker du arbejder med. Mennesker er (meget) forskellige, og lærer også bedst på forskellige måder. Af og til er det vigtigt at være meget konkret og specifik når du giver instruktioner til dine kursuselever, således at det ikke giver rum for fejltolkninger. Andre gange er det meget mere værdifuldt IKKE at give svaret, men i stedet stille spørgsmålene og hellere lade kursuseleven finde svaret selv og gøre sine egne erfaringer. I løbet af instruktørkurset lærer du at bruge hele dette spektrum i din undervisning.
ER DU KLAR TIL AT OPGRADERE?
Du bør have godt kendskab til klikkertræning i forvejen, men hvis du følger denne uddannelse seriøst gennem hele året, vil du om et års tid være klar til at instruere andre hundeejere i klikkertræning med en helt anden værktøjskasse, forståelse og selvsikkerhed end før. Det vil kræve en indsats fra dig gennem året, men hvis du er klar til at tage skridtet fremad, finder du ingen lignende instruktøruddannelse.
Instruktørkurset starter 23. August – tilmeldingsfrist er (senest) 1. Juli.
Læs mere og meld dig på kurset her: www.klikkerinstruktør.dk