I sportræningen arbejde vi med godbidder på sporet og en del af træningen ligger i at få dem af igen i kontrolleret form og at bruge dem de rigtige steder ift spidser og vinkler. Frivillig adfærd og positiv forstærkning er nøgleord også i sportræning.
Du kommer selvfølgelig til at arbejde med din egen hund, med de udfordringer du har, men du er også meget velkommen til at gå med på andres spor, for at blive inspireret af deres træning. Vi vil arbejde med vind, areal, tid, dybt søg, tempo, belønninger, evt fremmedspor, spidser og vinkler samt optimering af genstande. Du når ikke hele vejen rundt men vi træner på netop det du har brug for, for at komme videre.
Vi tager udgangspunkt i den enkelte hund´s færdigheder og niveau, så selvom du ikke er så langt, kan du sagtens være med, dog vil jeg anbefale at hunden kan gå fremad i sporet, for at du får mest ud af det. Vi mødes 3 x 4 timer med tid imellem så der bliver tid til at træne, inden vi ses igen.
Så har du brug for at der virkelig tages fat i de udfordringer du måtte have og vi kan arbejde målrettet gennem vinteren, så er dette noget for dig.
Hvis vejret skaber sig... finder vi sammen alternativ dato, hvis vi må aflyse.
Vi mødes fra kl 10 - 14 den 17. januar + 14. februar + 14. marts
Der er plads til 4 på holdet med hund og kurset gennemføres ved 3 tilmeldte.

