Samtale med hund efter nogle glas rødvin

Samtalen gikk omtrent som følger:

Mig: Hvorfor hænger jeg egentlig fast i, at jeg skal træne 100% klikkertræning?

Frida: Dumt spørgsmål, hvorfor i alverden tænker du på det nu?

Mig: Ved ikke helt. Driver og diskuterer en del på nettet, og der er så mange som ryster på hovedet over os fanatikere. At vi bare ikke kan forstå, at værktøjskassen bliver så meget større, når man kan hente lidt fra alle metoder.

Frida: Herregud, diskuterer du med disse fuglehundefolkene igen nu da? Kan du ikke hellere bruge tiden på at give mig lidt pølse?

Mig: Du kan ikke få pølse hele tiden, nu skal vi blive tynde og sunde begge to, ved du. Ja, jeg diskuterer med fuglehundefolkene og schæferguttene, og nybegynderne. Samme hvor meget vi fyrer dem af med teori og dokumentation, så bliver de bare ikke enige.

Frida: Og du troede, de skulle blive enige bare sådan uden videre?

Mig: Ja, du ved, kraften i de bedre argumenter og det der. Det skal være ret voldsomme sager.

Frida: (ryster på hovedet) Diskussion er for nørder, forstår ikke, at du gider at prøve engang.

Mig: Men kan det tænkes, at de har et point, da? Det høres jo ret godt ud, hvis man bare kunne plukke lidt her og der efter hvad der passede sig selv og sin hund bedst. Og da der findes så mange teorier, og forskningsresultaterne ændrer sig fra dag til dag, så behøver vi vel egentlig ikke at forholde os til dem?

Frida: Blev der måske et glas for meget? Nu begynder du at snakke sådan som dem, du er så ophidset over. De dér, som bruger symboler i hytt og gevær, uden tanke på, at symbolerne har et indhold. Stripper alt for essens og bruger det til eget bedste. Og dem, som forkaster alle synspunkter, fordi alle meninger er lige så gode (da det uansét er så mange, som mener noget, du ved).

Mig: Det stemmer, det havde jeg næsten glemt. Sådan som de sortrussekidsa i fjor, som købte rødrusseklæder, fordi de hellere ville være rødrussere. Nul respekt. Eller Libresse, som bruger kampsange i reklame for bind, brrr nu blev jeg kvalm. Eller modebranchen, som bruger politiske symboler som accessories. Og for ikke at tale om alle dem, som tror, at forskning bare er noget, som foregår på laboratoriet, og ikke har noget med virkeligheden at gøre, ulk. Men er det det samme da?

Frida: Rul ind hvalpen, mor. Ser du virkelig ikke sammenhængen? Du kan ikke bare hente ting fra andre metoder, bare fordi det ser fancy ud. For alvor, hvis du begynder at hysje på mig, så strejker jeg. Eller finder en mamma med lidt fornuft i hovedet. Ting, du gør, har faktisk konsekvenser, ved du. Skal vi virkelig have diskussionen om konsekvenser igen?

Mig: Jo da, jeg ser den, og vi behøver ikke at have den diskussion nu. Og der er jo en grund til, at jeg begyndte med klikkertræning fra start. Jeg havde ikke præcis tænkt at begynde med noget helt tredje, men man må jo næsten undre sig over, hvorfor flere ikke ser fordelene ved at træne rent. Jeg bliver bare lidt frustreret af og til.

Frida: Forstår ikke, hvorfor du bliver frustreret, engang. Du har jo mig, og jeg er faktisk ret perfekt.

Mig: Bliv nu ikke for beskeden.

Frida: Jeg siger det bare, som det er.

Og sådan fortsatte skændingen til en af os faldt i søvn på sofaen (jeg siger ikke hvem).