"Projekt Selvtræning" på Canis sit klikkertræninginstruktørkursus

Et af de projekter, som studerende arbejder med gennem året, indebærer også at anvende deres viden om forstærkningsprincipper og videnskabelig hundetræning til at påvirke deres egen adfærd i ønsket retning.

At arbejde med dette fører ofte til, at man får et helt nyt perspektiv på adfærd og læring. En ting er at se, at vores hund lærer. Noget helt tredje (som egentlig er det samme!) er at mærke på kroppen selv, hvordan vores egen adfærd påvirkes i forskellige retninger af miljøfaktorer – som vi selv kan tilrettelægge på en strategisk måde. Her er Lena Irene Syversen sin udmærkede besvarelse.

*

Hvad er livet uden Pepsi Max?

_Tekst: Lena Irene Syversen_

Jeg elsker Pepsi Max. Og jeg hader, at jeg elsker Pepsi Max! Plastflasken, ½ literen, 1,5 liter eller dåsen. Så jeg er blevet god, meget god, på den vane. Helt i flow, ja jeg vil faktisk kalde den automatisk.

Heldigvis kan vi ændre uønskede vaner. Hvis vi har vilje nok og god nok selvbeherskelse!

Nej, vent nu lige. Morten (Canis) siger, at adfærd ikke har noget med vilje at gøre. Åh, tak og pris, nu behøvede jeg ikke at have dårlig samvittighed heller….. jeg er bare et produkt af min miljøpåvirkning.

Jeg har ikke haft de store udfordringer i livet, som ikke lod sig løse. Imidlertid når det gælder Pepsi Max – eller rettere sagt manglen på – kan der komme nærmest katastrofale tanker. Når jeg går på fly på en lang rejse er jeg ikke bange for, at flyet skal styrte – jeg er bange for, at jeg går tom for Pepsi Max, for det sælger de ikke på fly!

Hvis jeg går tom sent på aftenen, hvad hvis jeg vågner ud på natten og er tørstig? Jo, da har jeg lagret nogle flasker ekstra i garagen. Vigtigt at være forberedt – i tilfælde af krig.

Jeg opbevarer tomflasker i en stor sæk i garagen og leverer til pantning, når jeg har fået 2 fulde sække. Det tager ikke lang tid. De fleste flasker er tomme, men i nogle er der en rest tilbage. De har ved et par lejligheder reddet mig i nøden. I ren desperation gik jeg ud i garagen, kiggede ned i sækken (den er gennemsigtig – har jo tænkt på alt). Da kan jeg øjeblikkeligt se, hvilken der indeholder en lille mundfuld. Længslen stoppes, behovet bliver dækket og desperationen aftager. Smagen er ikke god, men Pepsien går ned, selv varm og tør.

Jeg hader også at pantning flasker. 2 fulde sække med tomflasker — ikke mange gange jeg har fået leveret alle på en gang. Hver gang sker der noget sådan, at automaten stopper eller er ude af drift. Et par gange har jeg rent ud kastet alle tomflaskerne også, men det er ikke godt, ikke politisk korrekt og jeg mærker, at jeg bliver lidt skamfuldende…(alle disse unødvendige ord, som svirrer omkring). Tror ikke, det er sket en eneste gang, at jeg har fået leveret alle flaskerne uden at hente betjeningen. I efterhand skulle jeg selvfølgelig have samlet data på det. Sandsynligvis stemmer det ikke, det føles bare sådan.

Forsøgene på at ændre min vane har været mange. Jeg har læst meget, skaffet mig viden