Min vej ind i hundetræning startede, da jeg fik golden retrieveren Zelda. Planen var egentlig ganske enkel: Jeg ville have en turkammerat. Så opdagede jeg klikkertræning, og hundetræning udvikledes hurtigt til at blive langt mere end en hobby.
Det, der fascinerede mig mest, var den analytiske tilgang til træning. Ikke bare spørgsmålet "hvordan får jeg hunden til at gøre dette?", men hvorfor hunden gør som den gør, hvad i miljøet der påvirker adfærden, hvad hunden har lært, og hvordan vi kan ændre træningen, så hunden får bedre forudsætninger for at lykkes.
Jeg er uddannet klikkertræner og har afsluttet Canis Hundeskoles etåriges instruktøruddannelse i klikkertræning og adfærdsanalyse. Der har jeg blandt andet fordybet mig i træningsplanlægning, observation og videoanalyse, systematisk færdighedsudvikling, træningsdata og formidling af træningsmetoder til kursusdeltagere.
Desuden bruger jeg meget tid på videreuddannelse gennem kursusser og faglig fordybelse. Jeg har særlig interesse for konkurrancelydighed, brugshundsport og søgsarbejde, og har fordybet mig gennem kursusser i blandt andet konkurrancelydighed, spor, eftersøgning, feltsøg, nosework og søgsudvikling.
Med min egen hund, Zelda, træner jeg konkurrancelydighed, brugshundsport og nosework. Det, jeg synes er absolut mest spændende, er at opbygge færdigheder systematisk og finde ud af, hvad der skal til, når træningen ikke udvikler sig, som vi havde tænkt.
Til daglig arbejder jeg som softwareudvikler, og den baggrund præger også, hvordan jeg tænker omkring hundetræning. Jeg kan lide at nedbryde komplekse problemer i mindre dele, søge efter årsager, teste løsninger og justere ud fra det, jeg observerer.
Som instruktør ønsker jeg ikke blot at give kursusdeltagere en opskrift på, hvad de skal gøre. Jeg vil hjælpe dem med at forstå, hvad der faktisk sker i træningen, hvorfor en løsning fungerer, og hvordan de selv kan observere, evaluere og justere træningen under tiden.
Målet er ikke blot at få hunden til at gøre det, vi ønsker. Målet er at forstå, hvad der skal til, for at hunden skal lykkes.


