Canis ClickerCamp – Dag 1

Der er to grunde til, at midtlinjelydighed er vigtig i rundering. Den første grund er rimelig indlysende: Det er nemmere at styre en lydig hund end en hund som selv styrer hele showet (duh).

Men lydighed og kontrol i sig selv er faktisk ikke den vigtigste grund til at tage midtlinjelydigheden alvorligt. Den vigtigste grund er simpelthen at øge chancerne for, at «stemningen» mellem hund og hundefører er så god som muligt under hele runderingen. Hvorfor er det så vigtig, kan du spørge.

Meget af grunden vil du finde, når du skal begynde at «strekke hunden», dvs lære den at søge stadig længere uden fund. Måden man gør dette på er grundlæggende enkel og klassisk læringsteori: Du trapper simpelthen ned forstærkningsfrekvensen (dvs antallet fund i forhold til blindslag) gradvist og uforudsigeligt, og så vil hunden efterhånden kunne søge stadig længere uden at miste gnisten.

Det jeg imidlertid ofte ser i runderingstræning er, at der er «noget» som forstyrrer denne tilsyneladende enkle proces. Og dette noget er netop «dårlig stemning» mellem hund og hundefører. Og med det samme at der er noget som gnider mellem hund og hundefører på midtlinjen, er det på en måde som om alt det gradvist og intelligent øgede antal blindslag ikke betyder så meget længere. Tingene går i stykker alligevel. I forbindelse med stimuluskontrol og kettingarbejde taler vi ofte om «The poisoned cue». I runderingstræningen er det hundens søg som bliver forgiftet, når midtlinjelydigheden bliver forstyrret af masing, skælden og andre snavs.

Hele pointen med midtlinjelydighed er, at hunden skal kunne kontrollere sig selv frivilligt. Det vil sige, at hunden frivilligt skal søge ind til hundeføreren under flyvningen, hunden skal frivilligt sætte sig i udgangsstilling for at få lov til at løbe ud på udslagene osv. Hvis du gerne vil træne midtlinjelydighed med traditionel negativ træning, er det meget bedre at lade være, da det blot skaber mere modstand og dårlig stemning (selv om hunden måske ikke tør andet end at være lydig).

Lydighed som baserer sig på frivillighed hos hunden giver derimod kun bedre stemning jo lydiger hunden bliver. Og det vigtigste med dette er som sagt ikke lydigheden i sig selv (selv om den er en dejlig bonus) – men at hunden nu kan søge (og blive stadig mere utholdende i søget) helt uforstyrret af konflikter med hundeføreren.

Så find dig en sti i skoven, og begyn at klikke for hele arkivet af frivillige grundfærdigheder, som du har. Lær hunden, at at tilbyde adferd frivilligt er lige så god en idé i skoven som på øvelsesbanen.

Med denne platform bliver «strækning af hunden» en meget meget nemmere og ligetil proces…

Linn og Endre kuler´n i teltet i en sjælden pause.