Eftersøgnins-weekend den 17. og 18. oktober 2026

Eftersøgnins-weekend den 17. og 18. oktober 2026
Sted: Canis Klode Mølle Viborgvej 65 7442 Engesvang
Arrangør: Klode Mølle
Kursusleder: Ulla Pedersen
Instruktør: Ulla Pedersen
Start dato: 17.10.2026
Slutdato: 18.10.2026

Eftersøgning er en stor øvelse, der kræver mange timers træning og gode træningskammerater - Kom godt igang eller videre i din træning med fuld fokus på denne øvelse i to hele dage.

Hazy for fuld fart i Sølen 2018
Fotograf: Sissel Larsen

Vi vil arbejde med grundfærdigheder der skal bruges i denne øvelse, efter canis-klikker-metoden.

På kurset vil tage fat i hjørnestene i denne øvelse:

søg i system – indlæring af tomme udslag – søg på vindfært – melding med halsgivning eller bringsel – skovlydighed – konkurrenceopsæt.

Kurset henvender sig både til begyndere og til videreudvikling af øvelsen, dog skal du have kendskab til klikkertræning generelt og din hund skal kunne løbe til figurant/trækker og elsker at lege eller få mad ved denne samt hunden er ca. 6 mdr gammel minimum.

Der vil tages udgangspunkt i hver enkelt hund og træningen på dette kursus tilrettelægges derefter.

VIGTIGT: Deltagerne hjælper hinanden med at være trækker/figurant og derfor er det tvingende nødvendigt, at du kan bevæge dig i terræn. Der vil ligeledes være rig mulighed for at gå med på midten og få input med hjem fra andres løb.

Inden kurset sender jeg en plan over hvornår du skal have din hund på og hvornår du skal hjælpe ude i terræn, samt evt hjælpe med at gøre klar til næste hund. Alt dette for at vi kan få dagen til at glide lettere, så tiden ikke skrider for os.

Kurset indbefatter begge dage kaffe/kage, når vi runder dagen af.

Du skal selv have din frokost med !

Min. 6 – max 8 deltagere med hund samt 2 observatører (disse vil også give en hånd med i træningen)

Det vil være super godt, hvis du har stiftet bekendtskab med bogen “Rundering i teori og praksis”, udgivet af Canis.

Vi skal træne i samme område begge dage.

Dato: Lørdag den 17. oktober 2026

            Søndag den 18. oktober 2026

Pris:  Deltager med hund Kr. 2600,-

           Deltager uden hund Kr. 1300,-

Mødested: Dette udsendes senere

Vi benytter nyt areal begge dage.

Mødetidspunkt kl. 8.00 – hvor vi starter med praktisk info og derefter gennemgang af areal.

Forventet sluttidspunkt er ca kl. 17.00

I september vil du modtage mail med yderlig info om kurset og en faktura, denne betales ved bank overførsel.

 

Indskrivning til kurs

Kurs:
Eftersøgnins-weekend den 17. og 18. oktober 2026
Sted:
Canis Klode Mølle Viborgvej 65 7442 Engesvang
Dato:
17.10.2026 til 18.10.2026
Kursusleder:
Ulla Pedersen
Instruktører:
Ulla Pedersen
Pris:
2600 kr
Pris observatør:
1299 kr