Jeg blev færdig som Canis klikkerinstruktør i 2009 og har siden beskæftiget mig med klikkertræning, og bruger meget tid på konstant at videreuddanne mig.
Jeg har erfaring med freestyle, rally, LP, Nordisk spor, eftersøgning, lydighed, tricks og uddannelse af narkohunde. Derudover har jeg gennem en årrække uddannet nye klikkertrænere.
I DcH er jeg fungerende træner for et konkurrence hold og har i de sidste år trænet mange typer af hunde på forskellige niveauer i klubben og på kurser.
Jeg deler hjem med Cocio og Giggsy. Cocio er en meget træningsivrig Cocker spaniel på 8 år. Vi har sammen konkurreret i DcH C, B og A klasse, Rally ekspert, LP og Nordisk spor. I 2016 vil vi fokusere på LP og DcH´s Elite klasse. Giggsy er en australsk koolie som først lige har startet sin træning af grundfærdigheder. Planen er at han også med tiden skal blive en hunde, som elsker at træne at gå konkurrencer.
Jeg sætter en stor ære i, at gøre træningen enkel og overskuelig når jeg underviser. Det vigtigtste for mig er, at træningen er sjov og forstærkende – for både dig og din hund. En træningstime skal helst flyve afsted, så både hund og fører slet ikke har lyst til at stoppe træningen.
Uanset om du har en lille uerfaren hvalp, en voksen familiehund eller en rutineret konkurrencehund, kan jeg tilbyde undervisning.
Du er velkommen til at kontakte mig på tlf.: 30275122 eller catja@canis.dk, hvis du har spørgsmål vedr. Kurser, enetimer, foredrag, mm.
Jeg ser frem til at møde dig på kurser.