Lydighed er lydighed…

Lydighed er lydighed…

I weekenden har vi netop haft kursus i IPO gruppe C med 6 dejlige hunde og deres førere. Vi havde bl.a. en ekvipage med som aldrig har trænet bidearbejde før men til gengæld var den vældig godt gennemtrænet både i lydighed (LP) og agility.

Hunden havde rigtig gode anlæg for at lave bidearbejde og kom på få repetitioner ganske langt. Fra tidligere træning var der ting her som var nyt for den, men det var meget nemt at ændre på.

Det som var mest i øjnefaldende, var hvor let det var at komme så langt som til at lave delmomenter. Hvorfor? Fordi hunden havde massivt gennemtrænede grundfærdigheder til lydighed. Særligt en rigtig god doggie-zen! Dette gav virkelig ekvipagen et forspring.

Uanset hvilke programmer du træner, er lydighed næsten altid en del af det. Det betaler sig virkelig at træne sine grundfærdigheder rigtig grundigt uanset hvilket program du arbejder med.

Ønsker du at nørde med lydighed en hel weekend med en super dygtig instruktør, kan du kigge nærmere på dette kursus. Om du stiler mod eliteklassen i LP, IPO, DcH eller andet er underordnet. Du kan finpudse på detaljen her. Læs mere om instruktøren i kursusbeskrivelsen.