Book en enetime

Book en enetime
Kursusleder: Trine Sørensen (29531927)

Det er super fedt at deltage på kurser, og tit får man også noget med hjem af at se på de andre kursisters træning.

Det er lige så super fedt at få en eller flere enetimer. Du har instruktøren helt for dig selv, og kan få umiddelbar respons på dit træningspas, ligesom du helt selv bestemmer dagsordenen for træningsoplægget.

Måske er der en bestemt øvelse der er gået i hårdknude, måske er der et helt moment der ikke fungerer som du gerne vil. Du kunne måske selv tænke dig at få lidt input til dine egne teknikker som træner – ja, det kan være hvad som helst som du tænker ville være fint at få ekstra opmærksomhed på. Man behøver ikke at være hard-core konkurrence-udøver for at få den der summen af lykke i hele kroppen når noget bare fungerer. Det kan være noget så simpelt som at hunden har lyst til at lege med dig, eller vælger at sætte sig roligt i stedet for at gø af en cyklist. Det kan være at nu kan I gå sammen i en smuk fri ved fod 10 skridt – eller 50 skridt. Det er ikke de samme udfordringer vi står med når vi træner med vores hunde og min vigtigste opgave som instruktør er at lytte og se hvor du og din hund kan have glæde af min sparring.

Jeg arbejder 100% efter klikkertræningens principper – og modsat hvad nogen tror – så giver disse principper en vifte af muligheder for at møde dig lige præcis dér hvor du er med din hund.

Skriv til mig hvis du kunne tænke dig en enetime med mig.

Trine

trine@canis.dk

Indskrivning til kurs

Kurs:
Book en enetime
Kursusleder:
Trine Sørensen