At skynde sig langsomt

At skynde sig langsomt

For ca 8 år siden blev jeg kontaktet af Charlottenborg*, de skulle bruge en hund der kunne "spille død" i en kunst-udstilling. De ville betale mig for at træne og bruge en af mine hunde. Jeg ville SINDSYGT gerne være med i den udstilling, så træningen startede ca 1 minut efter jeg havde lagt røret på.

Jeg gik straks i gang med at træne “spil død”, og jeg havde travlt, for et par dage senere skulle jeg til samtale med folkene fra Charlottenborg og kunstneren.

Jeg startede med en targetstick, men da det ikke lykkedes at vælte hunden om på siden efter 3-4 forsøg, måtte jeg at lokke med en godbid.  Da hunden ikke forstod, at det handlede om at holde positionen, sagde jeg muligvis bliv, bliv, bliv (selv om den ikke anede hvad det betød) og lagde en lille hånd på skulderen af hunden – bare så den kunne forstå det.

De sidste to tiltag var ikke efter planen og et stykke fra mine sædvanlige træningsmetoder, men hvad gør man ikke for at udstille på Charlottenborg?!?

 

Følelsen af at have travlt med at lære hunden en øvelse, kan man også opleve op til en konkurrence, hvor man måske er kommet for sent i gang eller noget tog længere tid end man havde regnet med. Hvad gør man så?

Ja, man har ca. tre muligheder:

  1. Drop konkurrencen og tag til den næste konkurrence i stedet
  2. Forsøg at forcere træningen, så I når at blive klar
  3. Hold hovedet koldt, træn målrettet og godt, og håb på du når det

 

Den første mulighed, vil næsten altid være den bedste, men hvis nu man har kvalificeret sig til en “once in a life-time”-konkurrence med sin hund, fx et internationalt mesterskab, og flybilleterne er købt og betalt, så kan det være at man ikke har lyst til at droppe konkurrencen.

Mulighed nummer 2: At forcere træningen, betyder at man skynder sig lidt ekstra. Man investerer måske ikke den tid der er nødvendigt på det grundlæggende niveau, hvor hunden skal opnå sikkerhed og stabilitet i øvelsen, man gør det måske sværere for hurtigt, øger kriterierne hurtigere end hunden er klar til. Måske har man for lange træningspas med hunden, selv om den er træt og ikke kan lægge den ønskede energi i øvelsen.

Med nogle hunde kan man måske godt forcere træningen lidt, mens andre hunde kan have svært ved at håndtere det. Hvis du forcerer træningen, kan du få lyd, steppende fødder eller andre frustrations-tegn bygget ind i øvelsen. Du kan også risikere, at hunden melder sig ud af træningen og ikke gider træne med dig, fordi der er for få belønninger at hente.

En anden fare ved at forsøge at forcere træningen er, at man kan ødelægge øvelserne, hvilket er kedeligt, hvis hunden skal bruge de samme øvelser senere i sit konkurrenceliv. Man kan risikere at skulle starte mere eller mindre forfra med øvelsen senere.

Mulighed nummer 3, er at tage det stille og roligt og fortsætte med din gode, velplanlagte træning. Lav en grundig plan, hold fast i den. Sørg for at have korte træningspas med høj belønningsfrekvens. Gå videre til næste kriterium når hunden er klar, træk vejret, nyd træningen og din hund.

Med andre ord skynd dig langsomt og velovervejet, tro på projektet og processen.

Det er muligt at I ikke når at blive klar til  konkurrencedagen, og så må du enten melde fra eller tage afsted alligevel. Hvis du tager af sted, skal du gøre op med dig selv, at det ikke gør noget godt for jeres videre konkurrenceliv, at stille op med en hund der ikke er klar.

Det kommer alt sammen an på, hvor meget konkurrencen betyder for dig, hvor vigtigt de senere konkurrencer i hundens liv er, og hvor stor en del af konkurrenceøvelserne hunden ikke er sikker i.

Hundetræning går ikke hurtigere af at du skynder dig. Når du træner grundigt og systematisk er det forudsigeligt og trygt for hunden og dermed sjovere for både dig og din hund..

Med hensyn til Charlottenborg, så blev det ved et par euforiske træninger af “spil død”, hjemme på gulvtæppet, alt imens jeg forestillede mig hvordan jeg til fernisering på udstillingen skulle drikke hvidvin sammen med den kreative elite.

Efter at have været til samtale omkring udstillingen, måtte jeg desværre melde fra pga. det praktiske omkring tidspunkter, og så havde kunstneren lidt urealistiske forventninger min hunds formåen.

Hunden skulle ligge midt i udstillingen, på siden med lukkede øjne, mens der gik mennesker omkring. Hunden skulle spille så “død”, at de besøgende skulle være i tvivl om den var i live eller ej. Helst i 45-60 minutter af gangen 😀

 

*Charlottenborg er en kunsthal med skiftende udstillinger midt i København