Træning af hund i såkaldte forsvarsprogrammer

Træning af hund i såkaldte forsvarsprogrammer

IPO og lignende programmer er en fascinerende sport hvor hunden trænes i både sporarbejde, lydighed og såkaldt forsvarsarbejde. Udført med moderne træningsteknikker, er det uhyre morsomt for både hund og fører – hunden skal bruge mange af sine medfødte egenskaber. Men vil man træne forsvarsarbejde etisk forsvarligt og positivt helt til bunds, må man tænke på mange vinkler – ikke bare at vi ikke korrigerer med ubehag når hunden gør fejl.

Der er et problem allerede ved betegnelsen ”forsvar” – forsvar indebærer at den der forsvarer sig, udfører en adfærd for at stoppe et ubehag, og peger direkte på hvordan vi får adfærden frem hos hunden. Allerede her har vi et etisk problem. Er det muligt at træne IPOs gruppe C (forsvarsdelen) uden at få bideadfærden frem ved hjælp af ubehag? Hvad må man tænke på i en sådan træningsopsætning? Det har jeg gjort mig mange tanker om. Og derfor benævner jeg helst ikke vor træning af gruppeC som forsvarsarbejde men bidearbejde. I vores træningsform ønsker vi ikke at hunden nogensinde oplever figuranten som en fjende – at hundens bideadfærd kommer frem som et resultat af at den vil have ubehag (fra figuranten) til at forsvinde. Men hvad så med det som kaldes “belastning”?

Desuden indgår der også et ret højt arousal/intensitet  når hunden arbejder i gruppe C, og det kan være vanskeligt at kontrollere hunden under disse omstændigheder og få lydighed og kontrol – er det muligt at få kontrol uden aversiver i denne del? Hvilke teknikker kan jeg bruge til at lære hunden disse dele af programmet?

Hvis du vil lære mere om hvordan, kan du melde dig til kursus her