Signaler

Signaler

Lægdni – fhr mro weg Læk dni – Lægden I mro tiy weg – LæækdeeenI – LÆKDN KQ I ….

Prøv at sige det højt.  Lyder det ens? Forstår du det? De fleste forstår det sikkert når de læser det, for de fleste kender bogstavsammensætningen. Men læser vi det højt opstår der måske lidt tvivl. Og hvad betyder KQ? Og mro? Hænger det sammen med lægden I? eller Læk dni? Prøv at sige det højere og højere. Giver det mere mening fordi du siger det højere?

Tilbage til start. Du skal lære at lægge dine vanter i skuffen. Og du fornemmer – eller forstår, hvis den der hjælper dig, er tydelig og konsekvent – at ”Lægdeni” er den lyd der betyder at du skal lægge dine vanter i skuffen. Den skuffe der er åbnet i entreen dér hvor du bor.

Så bliver det lidt varmere i luften, og du har ikke brug for dine vanter nogle dage. Og så bliver det koldt igen og nu skal du med på besøg. Så du står i en ny entré du ikke kender og den du er med taler med værten: ”fhr mro weg læk dni weg”. Det vedrører ikke dig, vel? ”mro lææækdeenI”. Øh..? Og nu fornemmer du at stemningen er blevet lidt spændt, og du fornemmer også at du gør noget FORKERT. Så – du ved, at hvis du tager dine sko af og sætter dem pænt, så får du ros. Så du tager dem af og sætter dem pænt. Men det hjælper faktisk overhovedet ikke. I stedet råber den du er med meget højt: LÆÆÆÆK DEEN KQ I!!! Og du bliver lidt bange, og vil gerne hjem igen men du bliver ignoreret og får ikke lov at få kage til kaffen. Og du fatter ikke hvad du har gjort galt vel?

Vores hunde skal reagere på vores signaler. Og det er svært. Især hvis signalerne ikke er ordentligt indlært. Vi forlanger at vores hunde skal skelne mellem forskellige signaler der gives i et meget kort forløb, og måske i nogle omgivelser og sammenhænge der ikke ligner det sædvanlige. Hvis de ikke reagerer på signalet, så siger vi det bare én gang til, og en gang mere og lidt højere, og måske bliver vi ovenikøbet irriteret og tænker eller siger højt at hunden bare er uartig, flabet eller hvad vi nu synes.

Det nytter bare ikke noget at blive sur. Det nytter noget at gøre rigtig meget ud af at træne på at sætte signal på de adfærd hunden skal kunne. At træne på det i forskellige sammenhænge, og vente med at sætte forskellige signaler sammen til hunden er sikker. Hvis dit signal ikke virker nu og her, så træn det lidt mere. Hvordan kan vi sætte signaler på vores – frivillige – adfærd så hunden bliver sikker? Hold øje med hjemmesiden for kursus om ”Sikre Signaler” 😊