Livet med Ike

Livet med Ike

Vi har ikke skrevet så meget om livet med ”lille” Ike (alias Futte) men her kommer nogle ord.

Vi er nu startet på riesenschnauzer nummer 7! Som tiden går! Det der med at vælge race er noget utrolig subjektivt i og for sig. Man kan tænke ganske objektivt i mange henseender – f.eks. om hvorvidt mere overordnede fælles egenskaber ved en race passer til din families livsmønster og dine interesser inden for hundesport etc. Men selvom en race har nogle fællestræk, skal jeg være den første til at sige at individforskelle er enorme alligevel. Med 7 fra samme race har vi i hvert fald et lille billede af dette.

Lille Ike som er vores sidst tilkomne, er en enorm stor fornøjelse at leve med. Selv gamle Loke elsker ham! En af de ting vi sætter allermest pris på, er hans formidable glæde ved at lege med legetøj. Hans glæde ved at have noget i munden er helt enorm. Og han har også en meget stor og åbenlys fornøjelse ved at lege med legetøj sammen med os. Og det er et ønskescenarie for en klikkertræner. Vi har dermed trukket det første Es til et fuldt stik. Nu kan man filosofere rigtig meget over om det nu er fordi han er af ”rene brugslinjer” eller at det skyldes at vi er blevet mere erfarne hundeejere?

Det korte svar er: begge dele!

Spørgsmålet om arv og miljø er jo ikke det enkleste. Vi kan ikke lave en gentest og sige at det forholder sig præcis sådan her men der er alligevel nogle klare facts man kan forholde sig til.

Det første er at opdrætteren selv er meget aktiv hundesportsudøver (IPO). Hun træner selv nogle af sine avlstæver og stiller med dem i konkurrence. Det betyder at hun ved hvilke egenskaber hos hunden som er ønskelige for at nå træningsmæssige mål. Selvom hun ikke træner så belønningsbaseret som jeg gør, ved hun at belønningsinteresse er vigtigt og især interesse i at have ting i munden – noget fundamentalt for en IPO-hund uanset træningsmetode. Dvs at nogle af de valg hun træffer i sit avlsarbejde er at disse egenskaber skal ligge højt hos hunden, altså være meget sandsynlige (sammen med meget andet men vi har kun fokus på en lille del af det her). Og en show- eller familiehundeopdrætter som ikke er interesseret i hundesport, og ikke træner aktivt selv, får ikke akkurat helt den samme indsigt i sit avlsmateriale på den front. Det er den genetiske side af sagen.

Når opdrætter har valgt kombinationen, har hun også indflydelse på noget andet: den tidlige miljømæssige påvirkning i hvalpens første 8 uger. Her vil de allerfleste (sikkert alle!) brugsopdrættere også introducere hvalpene for legetøj og genstande af forskelligt materiale, hvilket betyder at selv den mindste prædisposition på det genetiske plan bliver udsat for forstærkning – det bliver trænet. Der er ikke helt det samme fokus på dette hos  en showopdrætter. Her er trimning og tilvænning til dette af højere prioritet.

Det næste trin i hvalpens liv er at komme til os. De første legepas vi havde med Ike var hjemme hos opdrætter, og han blev blandt andet valgt ud fra hvordan vi synes han mestrede leg, og hans udholdenhed på leg. Om det valg havde nogen betydning objektivt set på sigt, er svært at sige, men at man føler at man har valgt rigtigt fra starten, er sikkert ikke uden betydning. Det påvirker helt sikkert den tilgang man har til hunden generelt.

Sidenhen har vi så været meget mere bevidste om arbejdet med leg. Mere end nogensinde. Det betyder at al form for håndtering af genstande med hvalpen er overordentlig bevidst. Fokus har for det første været på at få slip og samarbejde (læs:at hvalpen selv vælger at genoptage leg med fører uden påvirkning fra fører) på førstepladsen før alt andet. Det virker indtil videre virkelig godt. I forhold til de 2 tidligere/ældre (meget legeglade!) hunde har dette været vigtigt at få til da slip og aflevering ikke altid var lige til højrebenet. Om Ikes evne til samarbejde og legeinteresse skyldes miljømæssig påvirkning er jo i og for sig rigtig svært (umuligt ?) at sige, men han er i hvert fald en pose vidunderlige gener på alle fronter. Hvilke punkter ved legen vi lægger vægt på generelt, kan du læse mere om i Canis 1 2017. Starten på Ikes legekarriere kan du se her.

Du kan også deltage på et legekursus her.