Kriterier i hverdagslydighed

Kriterier i hverdagslydighed

Forestil dig en hund der går en perfekt konkurrence-lineføring eller fri ved fod.

Hvor langt fremme går den i forhold til fører? Hvordan holdes dens hoved? Er kroppen parellel med førers krop?

 

Så tænk på en hund der går pænt i snor på en gåtur.

Hvor langt fremme går den i forhold til fører? Hvordan holdes dens hoved? Er kroppen parallel med førers krop?

 

I mit hoved kan jeg let fremkalde et billede af den første hund, hvor i mod hund nr to giver lidt flere vanskeligheder: Den kan gå en meter forud, bagud eller til højre eller venstre side i forhold til fører. Den kan snuse, kigge ud eller kigge på fører. Den kan vende på hvilken som helst måde i forhold til fører, den kan endda have hovedet i den modsatte retning og stadig gå pænt i snor.

Det eneste virkelig kriterie de fleste har i forhold til at gå pænt i snor er, at hunden ikke trækker i snoren. Man skulle tro, at når der kun er en eneste ting der skal opfyldes, ville det være lettere at opfylde for hunden. Sådan er det bare ikke!

Hvis jeg spørge min mand, hvad han gerne vil spise til aften og han fx svarer: bare ikke noget koldt (som fx en salat), har jeg ikke ret meget at gå ud fra. Det er meget lettere for mig, hvis han fx svarer: Jeg vil gerne have noget med kylling, kikærter og kanel. Så har jeg nogle præcise retningslinjer for hvad jeg skal lave.

Det samme gælder når vi træner konkurrencelineføring i forhold til hverdagslineføring. Ved træning af konkurrenceøvelsen, kan vi fx starte med at belønne for kontakt under gang, så kan vi belønne for den parallelle krop, for at følge vores ben i alle retninger osv. Vi har altså alle mulige små kriterier for hvad vi ønsker os og vi kan træne os igennem dem alle og til sidst få en smuk lineføring.

Hvis vi ved træning af gå pænt kun har ikke stram snor som kriterie, kan vi ikke fortælle hunden hvad den så skal. Man kan selvfølgelig godt klikke og belønne 1000 gange for slap line, men hunden kan jo gøre alverdens forskellige ting mens linen er slap. Den kan snuse til en plet, tisse op af en lygtepæl, kigge på ejer, være på vej ud i stram line for at jage en fugl og 100 andre ting. Hvordan skal hunden vide at det er slap line vi klikker for?

Løs line er ikke et koncept hunden forstår og hvordan skulle den også kunne det? Personligt bruger jeg flere forskellige liner med forskellige længder og hvis jeg forestillede mig, at jeg ikke så på linen, så kan jeg ikke mærke om den er ultra-slap eller om den  strammes om 30 cm?  Hvordan skal hunden vide om linen lige om lidt strammes? Selv om man bruger samme line kan den have forskellig længde idet man kan bruge den hånd tættest på hunden til at holde linen eller den hånd længst væk, men kan holde forskellige stedet på linen osv.

Vi må altså have nogle andre kriterier end slap line at arbejde ud fra for at lette træningen af gå pænt. Det kan fx. være nærhed til fører, gå i samme tempo, at følge fører uanset retningsskift, at hunden reagerer på træk i halsbånd ved at fjerne sig i en retning der fjerner trækket mm.

 

En øvelse jeg bruger til at lære hunden at være tæt på mig er snudetarget i hånd. Øvelsen er smart, idet jeg altid har min hånd tæt på mig og den samme hånd kan både være target hånd og almindelig hånd. Den almindelige hånd betyder ikke noget for hunden, men den udstrakte targethånd betyder at her er en mulighed for at tjene belønninger. Jeg bruger snudetarget til rigtig mange ting (fx fri ved fod, apportering, flytte hunden, indkald. snudefrys mm), så det er noget af det første jeg lærer mine hunde.

Når snudetarget er godt indlært, kan jeg bruge det til at lære hunden, at det er godt at være tæt på mig, for jeg kan når som helst bryde ud i en sjov leg, hvor hunden får mulighed for at jagte min hånd for at dutte på den. Her viser Simba og jeg en lille smagsprøve på snudetarget-legen:

 

Øvelsen er en af mange øvelser du kan stifte bekendtskab med på dette kursus i hverdagslydighed http://canishundeskole.no/da/kurs/glade-gaature-og-hensynsfulde-hunde-kursus-i-hverdagslydighed-med-klikketraening/