Kontrol på galskaben – lydighed i IPO, gruppe C

Kontrol på galskaben – lydighed i IPO, gruppe C

Foto i denne artikel: Laila Nandfred

Den kritik klikkertræning oftest får, er at det ikke slår til kun at benytte belønningsbaserede strategier når vi skal kontrollere hunden i forhold til noget den virkelig gerne vil gøre – f.eks. når den vil jage eller når vi arbejder med at kontrollere den i IPOs gruppe C (den del hvor hunden skal bide figuranten). I sådanne vanskelige situationer mener nogle at det ikke er muligt at få kontrol over hunden uden at bruge mere håndfaste metoder og ”krav om lydighed” – altså at en vis brug af aversiver er nødvendig og uundgåelig. Det er dog fuldt ud muligt, men kræver at du virkelig er dygtig til klikkertræning og kender værktøjerne ordentligt. I denne artikel vil jeg prøve at give nogle indspil som konkret handler om gruppe C men som sikkert også kan være nyttige i andre hundesportsgrene, eller situationer som kræver en ekstra indsats for at få kontrol.

Fire nøgler til kontrol

Lad os sige det med det samme: Den slags kontrol vi forsøger at opnå, er ikke at undertrykke hundens ”vilje” eller ønsker eller på anden måde styre dens adfærd gennem tvang og frygt. I stedet sørger vi for at lære hunden at det er muligt at opnå hvad den ønsker gennem at vise adfærd som vi ønsker den bruger til at få fat i belønningen med. Eller sagt på en anden måde: Vi siger ikke bare ”nej” men viser en mere hensigtsmæssig vej, og måske også nogle alternative belønninger som hunden også kan bruge. På den måde behøver jeg ikke længere at kontrollere hunden – når den lærer hvordan den kan få sine ønsker opfyldt, behøver vi jo ikke at holde adfærd nede eller i ”skak”. Vi flytter ansvaret for kontrollen over på hunden selv. Hvordan vi kan få det til i praksis, kommer vi til nu.

De fire nøgler som vi skal se mere på i det følgende, er noget som jeg kalder ”belønningsbalance” mellem fører og figurant, flyd på grundfærdigheder, pålidelige signaler og ikke mindst doggie-zen-konceptet.

Foto: Laila Nandfred

1. Belønningsbalance mellem fører og figurant

I begyndelsen af al nyindlæring har vi brug for høj frekvens på belønningen, og det bliver ganske tids- og energikrævende kun at bruge figuranten som (fjern)belønning. Det er praktisk at hunden også kan modtage belønning fra fører og af flere grunde.

For det første er der en helt basal ting der handler om at få et træningspas til at glide uden en masse spildtid med at hunden løber væk med bideredskabet og atomiserer det i fjerneste ende af banen. En anden side af den sag handler om at bideredskabet rent praktisk skal tilbage til figuranten for at vi kan lave en ny repetition. Hvis hunden ikke kan ligge og slappe af imens eller ikke vil slippe sit redskab, så kommer vi ikke videre. Det kan nybegyndere sjældent. For at hunden ikke her enten bliver enormt frustreret (belønningen forsvandt og fig er ikke klar endnu), eller at den optager andre aktiviteter som er uhensigtsmæssige, er det godt at hundefører kan holde hunden i belønningsleg til fig er klar. Vi opnår flere fordele ved dette:

  1. Ingen ”dødtid” mellem repetitionerne
  2. Hunden lærer en ”basal Premack” :” Du må lege (og senere gøre noget andet også) med fører for at komme til at lege med figuranten igen”
  3. At slippe sit legetøj betyder at ny leg går i gang
  4. Det kan være med til at holde stressniveauet på rette niveau fordi belønningsfrekvensen bliver højere

Når vi senere skal begynde at træne transporter og lignende adfærd, er det ligeledes en fordel at hundefører selv kan belønne. Det kan give nogle gode mellemtrin i arbejdet med at strække belønningsfrekvens, og det kan også være lidt nemmere at belønne strategisk i en bestemt retning for f.eks. at opnå bedre position.

Nu er der også andre sider af belønningsstrategierne vi bør tænke over. Forventningen (retningen) hos hunden spiller en vis rolle for hvordan den udfører næste repetition. Hvis fokus skal være på figuranten, er det en god ide at belønningen kommer fra figuranten, i hvert fald i begyndelsen. Men figuranten behøver ikke nødvendigvis at belønne med bid. Han kan også sagtens have en bold på sig eller noget andet. Det kan være smart f.eks. til at få mere rene slip og bevogtninger. Med tiden skal vi dog ud over dette niveau – hunden skal mestre øvelsen uafhængigt af belønningsretningen til sidst.

Summa summarum så er det vigtigt at hundeføreren selv bliver rigtig dygtig til at belønne sin hund og på forhånd har lært den god leg med frivillige slip for at et bidepas kan glide uden spildtid, og for at den med tiden kan være godt rustet til videre træning på delmomenter og hele øvelser. Hvis ikke hunden opfatter fører som et sted man kan opnå ypperlig belønning, vil fører få vanskeligheder ved at spille en rolle på scenen når figuranten er der. Med tiden skal hundeføreren være den som giver det grønne lys til at tage figuranten, og har føreren ikke fra starten fået en aktiv rolle, kan det være svært at komme ind i billedet uden at råbe.

2. Flyd på grundfærdigheder

Gruppe C i IPO er andet end at bide. Og sådan forholder det sig mere eller mindre også i andre såkaldte forsvarsprogrammer. Der er en hel række af lydighedsmomenter som ender med bid i en mere eller mindre fast rækkefølge. Så grundfærdigheder for dette er mere end man lige tænker på i første omgang. Vi må splitte op i mindre dele akkurat som vi altid gør i anden hundetræning.

Nogle af grundfærdighederne for IPO gruppe C kunne vi kort lige liste op her:

  1. Fokus
  1. På fører
  2. På figurant
  3. Med doggiezen
  1. Targeting
  2. Bagpartskontrol
  3. Komme til fører (indkald)
  1. Med doggiezen

 

  1. Grundstilling
  1. Fra foran fører med fokus fremad (ikke mod fører)
  2. Med doggiezen
  1. Følge fører
  1. Når fører går baglæns
  2. Når fører går lige fremad
  3. Alle vinkler
  4. Med doggiezen
  1. Dæk
  1. Lægge sig ned (foran fører)
  2. Fra grundstilling
  3. Eksplosiv start fra dæk
  4. Med doggiezen
  1. Doggiezen
  1. Se på fører –værsgo
  2. Følge fører væk fra fristelse – værsgo

 

  1. Opsøge figurant selvstændigt
  2. Dybt, fast greb
  1. Fange legetøj i bevægelse
  2. Holde fast
  3. Gå i modtræk
  4. Med alle slags bideredskaber
  5. Med alle slags personer
  1. Slip
  1. Bytte med noget andet
  2. På passiv
  1. Give hals
  1. På dig selv
  2. På figurant
  3. Med doggiezen

 

En stor del af ovenstående grundfærdigheder finder du beskrevet i bogen ” Lydighetstrening i teori og praksis” – jeg har tilføjet og ændret lidt her og der, så vi har et repertoire der passer til bidearbejdet. Ikke alle variationer er med men en del – helt enkelt for at vise at der faktisk er ganske meget der skal være grundigt gennemtrænet før du kan begynde at forvente at de vil fungere når figuranten er tilstede. Alle dem som er lydighedsrelateret, træner du godt og grundigt til de har et højt flydniveau. Og jeg mener VIRKELIG højt flydniveau.

Når vi skal til at bruge dem i bidearbejdet, skal de fungere under tilstedeværelse af figuranten. Hvad er hans funktion? Jo, han kommer i praksis til at fungere som en fjernbelønning i det færdige program. Og når man træner det på en positiv måde, vil han komme til at blive en forstærker af overordentlig høj værdi. Han vil altså også være en fristelse som er virkelig stor at modstå når man skal vente på den. Det kræver at dine grundfærdigheder sidder i skabet. Hvis hunden skal stå og tænke længe over hvad det der med at indtage grundstilling f.eks nu lige helt nøjagtig er, så vil det være svært for den at opnå belønningen. Og flyd er jo netop at man IKKE skal tænke over hvilke bevægelser man skal gøre for at udføre adfærden. Så hvis der ikke er flyd, vil hunden være langsom og tøvende og have svært ved at finde nøglen (den rette adfærd) der fører til at du belønner (enten hos dig selv eller med figuranten). Den tøven fører til lav belønningsfrekvens, og det fører igen til frustration. Og nu blev det endnu sværere for hunden at tænke. Risikoen for at bægret flyder over, og at hunden selv vælger at tage figuranten før tid bliver dermed stor.

Så derfor kan og skal en væsentlig del af træningen laves uden at have en figurant til rådighed. Der kan laves en masse godt forarbejde hjemme som gør at man hurtigt kommer langt når man så endelig får mulighed for at træne med figurant.

Foto: Henriette Medom Marqvorsen/Laila Nandfred

3. Pålidelige signaler

I programmet skal hunden udføre flere adfærd på signal. Der forekommer både momenter hvor signalet er verbalt og kommer fra fører, og der er momenter hvor signalet er et miljøsignal f.eks. en bevægelse fra figuranten. For at hunden skal fremstå som lydig og under kontrol, må den derfor reagere øjeblikkeligt og udføre adfærden med det samme når signalet er givet. Det stykke arbejde der ligger for at opnå dette, skal selvfølgelig også være gjort grundigt. Det er vigtigt her at huske hvad signalets funktion er. Det er noget der fortæller hunden at hvis den udfører adfærden, vil den få belønning. Vi må derfor gøre et grundigt stykke arbejde der handler om at skabe en sammenhæng mellem signal, adfærd og belønning. Hunden skal lære en klar forståelse af præcis hvilken adfærd der menes og at den fører til belønning. Det betyder at vi ikke får bedre, stærkere eller mere effektive signaler end det grundlag vi har lagt med træningen af adfærden. Vi må med andre ord have flydtrænet adfærden og derefter skabt en stærk association mellem signal og adfærd. Det gør vi som bekendt gennem 5 trin som du kan se her.

Signaler indlæres gennem fem trin:

  1. Giv signalet samtidig med at adfærden udføres frivilligt.

  2. Giv signalet lige før adfærden udføres frivilligt.

  3. Test signalet i gradvist vanskeligere situationer.

  4. Klik kun når hunden udfører adfærden når du har sagt signalet først – ellers ikke! Øg gradvist tiden hunden skal vente på signalet.

  5. Sig ”vrøvlesignaler” og klik IKKE hvis hunden alligevel udfører adfærden. Sig derefter rigtig kommando og klik når hunden gør det.

Hvis vi f.eks. gerne vil have at signalet ”SLIP” virker i første forsøg og uden tøven – så er det altså vigtigt at hunden har en stærk association til at ordet slip peger på slipadfærden og at det fører til belønning. Denne parring øger sandsynligheden for at adfærden vil indfinde sig når signalet gives.

For andre momenter i programmet er det meget vigtigt at have fokus på at lære hunden at vente på at signalet kommer. Her er det trin 4 i indlæringen af signalet som man må have ekstra fokus på, og dette er tilfældet f.eks. i udkaldet fra skjulet (vi vil ikke have en hund der kommer ud før tid), i rygtransporten og flere andre steder.

Har du indlært signaler på andre lydighedsøvelser på samme måde som nævnt i rammen, bliver din hund kendt med konceptet, og det bliver nemmere for den at lære dette også i C-arbejdet.

4. Doggie-zen – måske den vigtigste grundfærdighed

Doggie-zen er for mange et kendt koncept, og vi havde i Canisbladet tilbage i 2016 nr 1 og 2 artikler som grundigt beskriver brugen og indlæringen af denne færdighed. Jeg vil klart anbefale at du læser disse artikler for at få indlæringen helt fra bunden af beskrevet. Men vi vil kort repetere lidt her og tilføje lidt i forhold til redskabets funktion i bidearbejdet.

Kernen i konceptet er kort og godt at hunden lærer at opgive noget den virkelig gerne vil have her og nu for at få det senere. Hunden må altså udvise selvkontrol for ikke bare at tage det den vil have med det samme, og dette er en vigtig pointe i træningen! Den som skal udøve kontrollen er altså individet selv – selvkontrol – ikke førerkontrol. I praksis indebærer doggie-zen at lære hunden at i stedet for at storme hen til det første og bedste den har lyst til (uanset om det er en godbid, legetøj, en anden hund eller her: figuranten), så skal den først vente på værsgo-signal fra os. Desuden skal den måske til og med gøre noget bestemt før vi siger ”værsgo”. Man kan kort og godt sige at det også er en øvelse i at tage belønning på signal. Indlæringen følger i store træk de samme trin som med indlæringen af andre signaler i 5 trin som nævnt ovenfor. I stedet for ”værsgo” kan du bruge signalet som skal bruges i programmet til at tage figuranten.

Når vi har opbygget figuranten som en belønningsautomat med meget høj værdi, vil figuranten altså være den fristelse vi nu skal lære hunden selvkontrol overfor. Figuranten vil i praksis både have funktion som fristelse hunden må lære at afstå midlertidigt fra, og som en fjernbelønning for lydighedsadfærd. For at vi kan bruge det effektivt, må hunden virkelig kende dette koncept til bunds. Det må være grundigt indlært med andre belønninger som f.eks. mad, bolde, legetøj af forskellig slags, og sidenhen kan man gå videre og bruge bideredskaber som hunden kender fra selve bidetræningen. Til sidst kan vi introducere konceptet hvor vi så sætter figuranten på banen i stedet for madskåle og legetøj der ligger på jorden.

Princippet i doggie-zen er jo at hunden gennem at tilbyde en adfærd, spørger fører om lov til at tage figuranten. Det er derfor meget vigtigt at huske på ikke at starte på doggie-zen-træning med bid som belønning hvis der ikke er kommet nok hastighed, intensitet og godt greb i bidet. Starter vi for tidligt med doggie-zen på figuranten, kan vi få for lav intensitet, tøven og manglende hastighed, og måske vil det at tage figuranten endnu ikke være god nok belønning for den lydighedsadfærd du vil belønne og ingen af delene vil være god træning. Hvis der er tøven på at tage figuranten som belønning, får vi heller ikke den fine ”spænding” doggie-zen kan give. Man vil helst se en hund som gerne har lidt svært ved at vælge fører til på dette tidspunkt, før man går videre. Hunde er meget forskellige her, og det må vurderes hvad der skal lægges vægt på. Er hunden tilbøjelig til at vælge fører fra? = Start med doggie-zen-øvelser. Vælger hunden helst belønning hos fører? Vent med doggie-zen og byg værdien af leg hos figuranten op helt uden at forvente nogen lydighedsadfærd af nogen art.

Det skal også lige nævnes at tøven på at tage belønning på signal, kan komme af andre grunde end at hunden endnu ikke har god nok flyd på legefærdigheder hos figuranten. Det kan stamme helt tilbage fra din grundindlæring af doggie-zen-konceptet. Hvis du ikke har udført grundtræningen som en øvelse i selvkontrol men i stedet førerkontrol – altså at du har lagt ”a-aah”, ”NEJ” eller anden lignende forbudstræning ind over, så kan dette give tøven på at tage legetøjet – og sidenhen at tage figuranten. Det samme gælder hvis du har kørt en dårlig kriteriesætning og/eller et oplæg der indebærer at hunden mange gange fejles for at tyvstarte på at tage belønningen. Er kriteriet uklart, bliver det uklart for hunden om den må tage belønningen eller ikke. Og så virker dette mod sin hensigt. Vi kan enten få en hund der tøver eller en hund som bliver enormt frustreret. Men korrekt indlært, får vi i stedet en hund der sidder som en spændt fjeder, klar til at blive skudt af mod figuranten når signalet kommer.

Opsummering

For at få kontrol og lydighed på hunden under IPOs gruppe C har vi vigtige ting at træne på før vi kan forvente at opnå det.

  1. Vi må lære hunden at kunne modtage belønning fra fører selvom figuranten er tilstede på banen (belønningsbalance)
  2. Vi må træne grundfærdigheder til et meget højt flydniveau
  3. Vi må have meget velindlærte signaler
  4. Vi må have lagt grundlag med en velindlært doggie-zen.

Når hunden mestrer alle grundfærdigheder inklusiv doggie-zen, lærer den at den kan bruge lydighedsadfærd til at spørge fører om lov til at tage belønningen (bidet). På den måde vil der egentlig ikke være tale om kontrol i traditionel betydning, men snare som en responskontrol. Vi kontrollerer ganske vist adgangen til belønningen, men vi lærer også hunden hvilke adfærd der giver den adgangen. Hunden bruger lydighedsadfærdene til at opnå hvad den ønsker – at få adgang til at lege med figuranten.

Hvis du har lyst til at træne bidearbejde på denne måde, er der kursus på planen i oktober. Læs mere her

Foto: Laila Nandfred