Ike

Ike

- en eksplosion af livsglæde med manglende tålmodighed som spidskompetence

Ike er en fantastisk dejlig hund som egentlig er købt til Henrik og som – set i bagklogskabens klare lys – kom til os på et lidt dumt tidspunkt. Istandsættelse af gården i Jylland, salg af to huse og flytning har været tidskrævende og Ike har derfor slet ikke fået al den træning som han har brug for. Nu hvor vi er landet på gården og Henriks arbejde betyder at han ikke er hjemme 3 dage om ugen, har vi derfor taget en beslutning: Ike skal trænes af mig.

Jeg har jo gjort lidt med ham her og der for at give ham det mest nødvendige og støtte Henrik, men lad os sige det sådan: Han kan ikke ret meget. Men nu skal vi smøge ærmerne op og komme i gang.

Jeg har derfor lagt lidt planer – som sikkert bliver ændret mange gange undervejs -men vi skal selvfølgelig have gjort noget seriøst ved alle de grundfærdigheder som vi skal bruge til at gå programmer.

Noget af det allervigtigste med en hund som ham er dog at få væsentligt større omfang af selvkontrol og evne til at VENTE. Dette er sandsynligvis også en af grundpillerne bag al hans lyd! Så i den næste tid vil jeg gøre mig notater om alt ved træningspassene der kan være årsager til lyd. Og selvom han måske tier stille, kan han meget ofte også diske op med andre ting: Springe på mig og gribe hårdt fat med begge forpoter og kradse indtil han får fat i legetøj eller andet: Kort sagt: Han mestrer ikke at håndtere fejl eller smøleri fra mig, og så voldsom som han bliver ved frustration, betyder at man både må lære ham selvkontrol men især også selv blive en mester i kriterier, pausehåndtering… og meget andet.

En ting er dog vigtigt at understrege: Han er utrolig venlig og kærlig, bare meget voldsom og skal helst nå at få det HELE med på den halve tid. Det er det jeg skal lære at udnytte og kanalisere ud til brugbare adfærd. Værsgo at træne, Dina!