Hvorfor træne på en systematisk måde?

Hvorfor træne på en systematisk måde?

Og går det an at klikkertræne når jeg gerne vil træne programmer med ”forsvarsarbejde”?

I hundeverdenen er det ikke ualmindeligt at finde holdninger som ”alle hunde er forskellige så man må bare finde metoden der egner sig til den enkelte hund”.  Eller: ”Det er overhovedet ikke det samme at træne forsvarsarbejde som at træne lydighed”. Disse udtalelser dækker ofte over at hundeføreren mener, at det er nødvendigt at ”shoppe” metoder og teknikker fra forskellige retninger indenfor hundesportsverdenen, og det er fuldstændig rigtigt at man kan komme i mål på denne måde – ingen tvivl om det. Men det er ikke nødvendigt at skifte metode eller teknik bare fordi man har en mere eller mindre ”driftstærk” hund eller træner en disciplin som sætter mere gang i arousal end i lydighed. Måske er der endda nogle gode argumenter for IKKE at gøre det. Lad mig forklare.

Når vi vil lære hunden noget, må vi træffe nogle valg indenfor principper, metoder og teknikker. Vi skal beslutte hvilken vej vi vil gå for at nå målet. Og det gælder både på den lange og den korte bane. Ofte bliver det sådan at man måske ikke træffer nogle særligt bevidste valg, og nogle beslutninger træffer man måske fra træningspas til træningspas uden at have nogen rød tråd på langt sigt. Men hvorfor skal der være en rød tråd?  Vi vil jo bare gerne se et resultat!

Grunden til at det ikke er uden betydning hvilke metodevalg du træffer, er at din hund lærer mere end bare en adfærd i træningssituationen. Den lærer også noget om spillereglerne i træningssituationen. Linn Isaksen skrev i Canis 2/17 en glimrende artikel som belyser dette og som jeg gerne vil citere her: ”Hvis man skal sætte traditionel træning op mod klikkertræning, så er de største forskelle vel nok indstillingen til brug af hjælp i indlæringen og indstillingen til brug af straf. For en hund som er trænet med meget hjælp, vil det blive meget forvirrende hvis ejeren pludselig bestemmer sig for at stå stille og vente på frivillig adfærd. Hunde har brug for at lære at tilbyde – og et adfærdsrepertoire tager tid at bygge op. På samme måde kan det blive meget forvirrende for en hund som er klikkertrænet, hvis ejer begynder at bryde systemet og korrigerer ved hjælp af at påføre ubehag i træningen. Det kan ikke bare være forvirrende her og nu, det kan også ødelægge nogle af de finere værktøjer vi har som klikkertrænere: Baglænskædningen og det at vores kommandoer fungerer som betingede forstærkere. Får du adfærd ind som er under negativ kontrol, så kan det mere end forvirre – det forgifter et ellers finslebet system hvor alt hænger sammen.”

Så det kan få nogle langsigtede konsekvenser for dig hvis du shopper meget rundt i metoder, træningsteknikker og principper. Forskellige metoder kan have vidt forskellige grundlag. Din hund kommer ikke til at lære at navigere indenfor en metode, eller de forskellige koncepter indenfor metoden, hvis ikke du bruger den samme metode og de samme koncepter konsekvent og systematisk. Det kan betyde at du får den oplevelse at eksempelvis klikkertræning ikke virker. Det gør det heller ikke hvis ikke hunden får en chance for at lære spillereglerne at kende, og det kan den jo ikke hvis du skifter regelsæt hver gang noget går galt – eller at du skifter regelsæt fordi du skifter disciplin (f.eks. fra lydighed til bidearbejde). Hvis du sætter dig lidt i hundens sted, så prøv at tænke lidt over hvordan det må være ikke at vide hvilke spilleregler der gælder for at opnå belønning (eller undgå noget ubehageligt?). Uforudsigelighed kan være frustrerende, forvirrende og stressende! (Der findes et fint kapitel i ”Lydighetstrening i teori og praksis” om de læringsniveauer eller koncepter som en klikkerhund kommer til at mestre gennem systematisk træning og jeg vil anbefale dig at læse dette.)

Hvis du derimod prøver at være målrettet og systematisk med brug af metoder og teknikker, kan jeg sige dig at din hund ikke bare bliver dygtig til de adfærd du træner – den bliver også dygtigere og hurtigere til at lære nyt fordi der er genkendelighed og forudsigelighed i din træning.  Ok, det vil altså sige at hvis du shopper meget rundt i metoder og teknikker, kan du risikere flere ting: At gøre læringsvejen unødvendig  lang, at ødelægge muligheden for at bruge nogle af værktøjerne (måske nogle af de mest effektive) indenfor en metode og at forvirre og frustrere hunden.

Men det her handler ikke kun om hunden – det handler også om dine trænerfærdigheder. Ofte er det sådan at årsagen til at man begynder at shoppe rundt på alverdens metoder med helt forskellige grundlag, måske er at man ikke lykkes med den metode man er begyndt på. Er det metodens skyld? Muligvis er det bare så simpelt at man ikke mestrer metoden godt nok endnu. Og det kommer man heller ikke til hvis man skifter rundt fra den ene metode til den anden. Du får ikke flydende automatiserede trænerfærdigheder indenfor den metode du begyndte på hvis ikke du træner målrettet på selv at blive bedre til at mestre den. Og jeg taler her både om rent mekaniske færdigheder men også om at lære at bruge alle værktøjer indenfor metoden på en smart måde. Og om hvor og hvordan man kan ændre på noget i træningen hvis noget går skævt  UDEN at bryde overordnede principper og koncepter, så du derigennem undgår at forvirre og frustrere hunden.

Ved at blive god til selv at mestre en træningsmetode og forstå dens grundlag på det teoretiske plan, vil du ikke blot blive teknisk dygtig, men du vil også blive bedre til at navigere i hvilke træningsråd fra andre du vil kunne implementere, og hvilke du må kassere fordi de bryder med de principper som danner rammen for din træning. Og det vil hjælpe dig til at træffe gode meningsfulde valg for dig og din hund på vejen mod resultaterne.

Og nu vender jeg så lige tilbage til noget jeg berørte i indledningen. Det der med at det påstås at træning af bidearbejde (kaldet forsvarsarbejde i programmerne) er noget HELT andet end at træne lydighed. Er det nu også det? Mig bekendt er hunden stadig den samme når jeg går på banen og træner både lydighed og bid – samme egenskaber, samme hjerne og rygmarv. Og adfærd er adfærd – samme læringslove regerer uanset hvilke discipliner vi træner. Hunden skifter ikke over til at være et væsen der stort set kun agerer efter ”instinkter” når vi begynder at træne bidearbejde. Den er stadig et dyr vis største del af dens adfærdsrepertoire består af operante adfærd der påvirkes gennem miljøet. Så surprice surprice : adfærdsanalysen er også her et værktøj til at forstå og tilrettelægge træningen ud fra. Dine træningsværktøjer i klikkertræningen virker akkurat lige så godt her som i alle andre discipliner. Det som er anderledes, er selvfølgelig at der også er en anden forstærker på banen end dem du har i lommen, men det ændrer stadig ikke på at læringslovene regerer som altid. Men arousal er også højere (end i lydighed, men næppe højere end i agility…), og det får nogen til at mene at det ikke er muligt at opnå kontrol og lydighed på hunden uden brug af aversiver. Men det er det faktisk, og vejen til det er netop at mestre klikkertræningens værktøjer, og for hunden bliver der så ikke noget paradigmeskifte i dens verdensopfattelse bare fordi vi skiftede disciplin. Du kan læse en artikel om kontrol i gruppe C her.

Hvis du ønsker at træne din hund indenfor IPO eller PH- programmet efter klikkertræningens principper, så har jeg tilrettelagt et kursus hvor du netop lærer at træne målrettet og systematisk med klikkertræningens værktøjer indenfor både lydighed og bid. Og vi kommer også omring sportræningen. Du kan læse mere om kursets opbygning og muligheder her.