Hvad er vigtigst: At holde klikket rent eller god belønningsplacering?

Hvad er vigtigst: At holde klikket rent eller god belønningsplacering?

Jeg har en godbidsdispenser, sådan en fjernbetjent dims, som siger bip og spytter en godbid ud ved tryk på en knap. Den kan bruges til at placere godbidder og dermed holde hundens fokus i en bestemt retning. Jeg har brugt den til indlæring af forskellige freestyle-moves og jeg ved at flere bruger den til at træne blive på tæppe, agility.

Det er en smart maskine, som helt sikkert kan bruges til en masse og som jeg ikke kunne leve uden. Alligevel har maskinen stået ubrugt i stille i nogen tid og da jeg fandt den frem igen for nyligt opdagede jeg at Freddy reagerede MEGET hurtigt på det bip den gav – hurtigere end han reagerer på mit klik.

Jeg bemærkede også, at hvis maskinen stod et par meter væk fra mig, var han mere tilbøjelige til at vælge kontakt med den, frem for med mig.

Efter den første skuffelse over at være fravalgt over en simpel automat, har jeg tænkt lidt over hvorfor det mon er sådan. Dispenseren deler kun relativt kedelige tørre godbidder ud og har ikke et arsenal af lækkerier og legetøj at tilbyde hunden, som jeg ofte har. Selv om jeg har en labrador som er noget nær altædende, burde forskellen i belønningskvalitet give mig en fordel over maskinen, men alligevel kommer jeg på 2. pladsen.

I min søgen efter en forklaring, kom jeg til at tænke på, at jeg de sidste uger har trænet intenst på at få nogle svære øvelser færdige og klar til vores nye freestyle-program. Flere af øvelserne er nogen der kræver afstand og/eller at vi ikke har øjenkontakt. I en øvelse skal hunden placere sig foran mig med ansigtet samme vej som mig, så skal han grave med forpoterne, inden han kigger op. Igennem hele øvelsen skal han kigge væk fra mig, hvilket er svært for os begge. Hunden er vant til at få belønninger når han kigger på mig eller i min retning. Med en hund som ham fungerer øjenkontakt som en forstærker.

I min træning af disse øvelser har jeg været meget fokuseret på, at belønne i positionen hvor han står foran mig, altså at give godbidden i hans mund, som befinder sig en labradorlængde plus hale foran mig. For at kunne gøre det, har jeg måttet bryde min position og finde godbidderne frem før jeg har klikket.

Og hvad er der så så slemt ved det? Bare rolig, der er ingen der kommer til skade, dør eller på anden måde lider overlast, MEN jeg har på fornemmelsen, at en evigt-sulten labrador godt ved om jeg står og fedter med mad bag hans ryg. Dermed bliver min hånd i lommen og bevægelser med godbidder i hånden det der fortæller ham, at belønningen er på vej og klikket er ikke længere et værdifuldt signal, for det kommer noget før, som er vigtigere. Mine håndbevægelser erstatter klikket som bliver ligegyldigt for hunden, da det ikke længere er den pålidelige ”forudsiger”, som det var.

Når man klikkertræner bør klikket være det der fortæller hunden at DER var den – belønning på vej. Grunden til at klikket er en bedre markør end ”håndbevægelse mod lomme”, at klikket er kort og det adskiller sig fra det andet vi foretager os. Hvis min systematisk bruger hånd i lomme som markør, kan man ikke vide om det er den første lille løft af hånden, hunden opfatter som klik eller om det først er når hånden er helt i lommen. Dermed bliver vores timing dårlig og vi kan komme til at forstærke noget forkert. Klikket er desuden bedre egnet som markør, da den adskiller sig markant fra de andre sanseindtryk hunden får i træning.

Derfor husk at holde arbejdspositionen, det vil sige at holde arme og ben i ro, eller hvis du bevæger dig, fortsæt med det, i samme retning og tempo til EFTER klikket. Også selv om det betyder, at du ikke kan belønne hunden i positionen eller i retningen. Klikket er det vigtigste, belønningsplacering er bare lidt ekstra flødeskum på kagen.

Godbidsdispenseren holder ALTID sin arbejdsposition, den står bare og står og efter den har sagt bip leverer den en godbid – altid! Bipper den ikke kommer der ingen godbid.

Jeg tror det er grunden til, at den er så populær blandt mine hunde. Men dens popularitet slutter nu, for jeg har luret maskinens tricks, og vil forsøge at gøre som den – holde arbejdspositionen til alle tider!

Og jeg kan også give legetøj, mange godbidder, kødboller, dåsemad eller en hel pølse. Det kan maskinen ikke 😀