“Det er god træning”…..(1)

“Det er god træning”…..(1)

Jeg hører ind i mellem ovenstående udsagn fx hvis der i træning er en uventet svær forstyrrelse, som hunden ikke kan slippe mentalt. Men hvornår er det egentlig god træning og hvornår ødelæger det mere end det gavner?

I min verden er god træning, at man tilrettelægger træningen, så hunden oplever en høj belønningsfrekvens, fordi den hele vejen igennem træningen har mulighed for at opnå det ønskede kriterium, og dermed kan tjene belønninger fra dig.

I starten skal hunden bare lave en lille bevægelse for at få klik og belønning, men efterhånden skal øvelserne automatiseres (være flydende), der skal signaler på , øvelserne skal kunne laves i gradvist sværere miljøer og der skal trænes kæder.

Men hvad sker der så, hvis jeg eksempelvis har planer om at træne med min unge hanhund i en hal, hvor der lige forinden har været en dejlig løbsk tæve?

Det kan være, at hunden arbejder og laver øvelserne på trods den massive forstyrrelse og opnår belønning fra mig. Hvis det sker er det god træning!

Alternativt kan der også ske det, at hunden snuser og snuser og snuser i underlaget og at den eneste måde jeg kan få den til at stoppe på er ved fysisk at løfte dens hoved fra underlaget. Hvis jeg gør det, er der en sandsynlighed for at så snart jeg slipper hovedet, vil hunden snuse videre eller stå som forstenet. Måske hunden kortvarigt tilbyder en øvelse inden den igen fryser eller snuser. Hvis situationen ser sådan ud, er det IKKE god træning, det er faktisk ret dårlig træning!

Det er dårlig træning fordi hunden ikke opnår belønninger fra dig, men fra omgivelserne.

De belønninger hunden får fra omgivelserne (i dette tilfælde løbetidsduft), får den ikke for at lavet noget du ønsker. Tværtimod, så har hunden gjort noget du overhovedet ikke ønsker i din træning, nemlig at snuse i jorden og det er blevet forstærket med noget der er meget bedre end det du kan diske op med (godbidder eller legetøj). Nu er sandsynligheden for at sætte næsen i underlaget blevet meget større næste gang I befinder jer i en lignende situation.

I den situation, hvor hunden vælger forstyrrelsen frem for træningen, kan man måske være tilbøjelig til at finde en frikadelle frem og præsentere foran næsen på hunden og lokke den rundt med dellen. Man kan også skælde hunden ud og måske give den et nøk eller to i halsbåndet for at få den til at stoppe det snuseri og i stedet vælge træningen til.

Begge dele er en dårlig ide. Det første fordi hunden lærer, at når den lader sig forstyrre og ikke samarbejder, dukker der frikadeller op. Det betyder at vi faktisk forstærker det at snuse og det bliver dermed mere sandsynligt. Vi vil hellere at hunden samarbejder og SÅ kommer frikadellen.

Det andet er en positiv straf, hvor hunden tilføres et ubehag og det hører på ingen måde hjemme i klikkertræning.

Men hvordan kan hunden så lære det?

For det første handler det om flyd (engelsk: fluency). Hvis hunden har flyd på en adfærd, betyder det at den kan udføre den “uden at tænke over det”, lige som du sikkert kan køre cykel uden at tænke ret meget over det. Men da du skulle køre cykel, strikke eller lave bearnaisesovs for første gang, krævede det sikkert en del tankevirksomhed og koncentration.

Når der er flyd på en adfærd, kan den laves med fart og præcision og bevægelsen er næsten ens hver gang. En adfærd med flyd er lettere at generalisere til nye steder og situationer og dermed også lettere at lave ved forstyrrelser, end en adfærd uden flyd.

Flyd får man ved at lave træningspas, hvor man træner den samme øvelse flere gange i træk og belønner efter hver gang, gerne uden signal. I starten vil hunden måske tøve lidt med at udføre øvelsen, men efterhånden vil hunden straks den er færdig med sin belønning gå i gang med at lave øvelsen igen. Når I er nået dertil, er der ved at være flyd på øvelsen.

Du kan også tælle hvor mange gange hunden kan nå at lave øvelsen på 1 min og sammeligne over tid. Hvis hunden fx kan lave 20 dæk på et minut, er der nok flyd på dæk, kan den kun nå at dække 4 gange, skal I nok træne lidt længere før der er flyd.

Det kan være, at du inden du kom til hallen, havde planer om at træne fri ved fod, men pga manglende flyd i den situation, kan hunden ikke gå fri ved fod.

Måske kan den ligge på et tæppe og løbe til dig og tilbyde næsedut. Hvis hunden kan det, er det meget bedre træning at træne det end det er, at træne en fri ved fod, hvor hunden hele tiden bliver forstærket i at snuse, af duftene fra underlaget.

For det andet handler det om at introducere forstyrrelser gradvist. Jeg har haft en hund, der var meget glad for at jage alt og jeg havde i starten den vildfarelse, at hvis jeg ikke trænede hende til at komme når der var harer, så kunne hun aldrig lære indkald omkring harer.

Da harer er svære at styre, introducerede jeg gradvist forstyrrelser, som hun kunne klare, det kunne være fugle, heste, et kaninskind, en flyvende dummy, duft af ræv (kan købes på flaske) osv. og til sidst lykkedes det mig faktisk at indkalde hende nær harer og katte, selv om vi ikke havde trænet på dem.

Så i eksemplet med den velduftende træningshal, kunne jeg starte med at træne steder, hvor der har været andre hunde, men ikke lige løbske tæver, jeg kan træne hvor der er ting der bevæger sig i nærhenden, hvor der er lyde, hvor der har gået får og jo flere forskellige miljøer, hvor træningen går godt, jo lettere bliver det også den dag vi kommer til hallen med løbetidsduft.

For det tredje kan du tænke på dine træningsrutiner: Ved hunden hvornår I arbejder og hvornår den har pause? Hvad skal hunden lave i pausen? Hvad sker der med din opmærksomhed på hunden, hvis der er en der snakker til dig? Hvis der kommer en notifikation fra din telefon? Er der tidspunkter i træningen, hvor hunden ikke kan opnå belønning, selv om den faktisk gør det I træner, fordi du er uopmærksom?

Hvis du altid er beredt som en spejderdreng mens hunden er på banen, dvs du har alt træningsudstyr indenfor rækkevidde, du har en plan for hvad du vil træne og du har tænkt over hvordan du vil håndtere alle sandsynlige scanaerier, så er det meget lettere at sætte et godt træningspas op, uanset forstyrrelser.

Jeg kan anbefale dette indlæg om det gode træningspas.

Så når du står i en træningssituation, hvor du kan se, at der er for svære forstyrrelser til, at du kan træne det du havde tænkt dig, så sæt hunden tilbage i bilen eler i buret og overvej hvad du så kan gøre for at det kan blive god træning. Kan du ikke gøre noget, så er det bedre at køre hjem og træne flyd på øvelsen hjemme end at gennemføre et dårligt træningspas.