Baglænskædningsskolen – lektion 2

Baglænskædningsskolen – lektion 2

I et tidligere blogindlæg så vi lidt på teorien bag baglænskædning, og hvordan effekten er i forhold til belønningsforventning. I denne artikel ser vi på nogle af forudsætningerne, som må være på plads, før du kan begynde at bruge baglænskædning effektivt. Der er også nogle ting du skal være bevidst om som kan ske når du begynder at bruge det i praksis, og hvad du skal gøre når de indtræffer.

Lad os allerførst se på forudsætningerne.

Når vi skal til at lære hunden øvelser, kan vi sammenligne det med da vi lærte at skrive stil i skolen. Det første vi måtte lære, var at skrive bogstaverne – det lærte vi før vi kunne danne ord og sætninger. Sådan er det også når vi skal lave øvelser. Vi må lære hunden grundfærdighederne – altså de mindste dele øvelsen består af – før vi kan danne delmomenter og hele øvelser. For at baglænskæde delmomenter eller hele øvelser effektivt må grundfærdighederne altså være godt gennemtrænet først. Man kunne kalde denne kædningsproces for ”macrokædning”. Altså at vi kæder grundfærdigheder, delmomenter eller flere øvelser sammen. Men faktisk kan vi også baglænskæde på et ”microplan” – nemlig mens vi indlærer grundfærdighederne. Et eksempel kunne være når vi lærer hunden at løbe til target og træde på det. Først klikker vi for at hunden træder på target på klods hold – siden bevæger vi os længere og længere væk fra target før vi lader hunden løbe ud og træde på det og få sit klik og belønning. Så baglænskædning kan altså også bruges i en shapingproces under nyindlæring (men ikke altid). Skal du kæde noget sammen på ”macroplan”, betaler det sig imidlertid at de deladfærd du skal bruge i kæden er trænet til flydniveau så hunden ikke er det mindste i tvivl om hvad den skal gøre. Det vil gøre at du kan holde en væsentligt højere belønningsfrekvens, og det vil gøre det hele meget nemmere for hunden. Hvis et led er svagt – dvs. ikke er lige så velindlært som de andre led i kæden – bliver det meget tydeligt når vi sætter dem sammen, og dette led bliver enten tøvende eller med decideret fejl, ja så vil vi jo blive nødt til at afbryde kæden da vi ikke ønsker at belønne dette. Et svagt led med lav sandsynlighed kan heller ikke virke som forstærker for et forudgående led, så da vil kæden ikke fungere.

En anden ting som også er vigtig at have gjort på forhånd, er at alle led (grundfærdigheder) bør være virkelig godt generaliserede. De må være trænet på nye steder, med forstyrrelser, med variation af din egen position og med det som også kaldes ”doggie-zen” (se Canis 1 og 2/2016) kvalitetssikring. Det er nemlig en helt ny situation for hunden når vi begynder at sætte adfærd sammen frem for bare at træne en ting ad gangen. Dette gælder også med hensyn til hvor godt dine signaler fungerer. Der er flere ting at tænke på i den sammenhæng.

Vigtigheden af stærke signaler

Måske husker du fra forrige artikel at vi talte om at signalerne i en kæde har en dobbelt funktion. De virker både som startskud til at få lov til at udføre adfærden, men de virker også som ”klik” – betingede forstærkere – for den adfærd som kom lige før signalet, og det er limen der får kæder til at hænge sammen. Men signaler kan kun være ”klik” hvis de er indlært helt uden ubehag. Dine signaler må ikke være forgiftede med tvetydige betydninger som handler om at hvis den gør det rigtig falder belønningen rigtignok, men hvis den laver fejl, så falder hammeren. Måske er du ikke på nogen måde hård, men mange tænker at ”nu har jeg trænet dette så og så længe – nu burde hunden vide det!”. Og så falder der måske et hårdt NEJ eller du tager hunden hårdt i halsbåndet og giver den en time out og binder den af ved hegnet fordi den ikke hørte efter dit signal…og nu har dit signal så skiftet karakter fra ”nu må du endelig starte!” til ”gør det – ellers…!”. Med andre ord: Dit signal gik fra at være ”et klik” til at være en trussel, og dermed vil signalet ikke længere forstærke forudgående adfærd i kæden men komme til virke som straf i stedet. Lad os tage et eksempel: I fremadsendelse med afdækning i IPO gruppe B (lignende fremadsendelser findes i andre programmer) skal hunden løbe med høj hastighed lige fremad og på førers dæksignal lægge sig øjeblikkeligt. Hvis ”dæk” er indlært med en delbetydning som ”læg dig…ellers!” så giver man hunden en trussel efter at den har løbet flot og hurtigt fremad. Hvad tror du der sker efter et par repetitioner med dette? Sandsynligvis at udløbet bliver langsommere og mere tøvende for den flotte hastighed blev netop straffet med det forgiftede dæksignal. Har du derimod et helt rent positivt dæksignal, bliver det flotte hurtige udløb forstærket med dæksignalet.

I det hele taget er en grundig indlæring af signaler – stimuluskontrol – meget vigtig for at kunne baglænskæde med succes. For at undgå at få signaler der ikke virker, må vi derfor i stedet gøre arbejdet med indlæringen af signalerne meget grundigt. De fem trin som dette indebærer, er:

1.       Giv signalet når hunden allerede har påbegyndt den frivillige adfærd

2.       Giv signalet lige før hunden skal til at udføre den frivilligt.

3.       Test signalet i gradvis vanskeligere situationer (men forstærk også gerne når adfærden forekommer frivilligt)

  1. Forstærk kun adfærden når du har givet signalet først, og lær hunden at vente gradvist længere på signalet.
  2. Lær hunden at skelne signalet fra andre signaler (både andre allerede indlærte signaler og ”fjollesignaler”). Hunden skal kun udføre adfærden på rigtigt signal – ikke andre signaler.

 

Vi må altså træne de adfærd vi skal bruge i kæden vi ønsker at etablere, så signalerne virkelig virker – hver gang! Jeg vil ikke gå yderligere i dybden med dette i denne artikel, men blot pege på hvad der er vigtigt at have fokus på når vi kæder adfærd sammen. For det første er det altså vigtigt at hunden rent faktisk reagerer prompte på dine signaler og ikke har behov for ekstra hjælp. Men hvad der er lige så vigtigt er også at hunden kan VENTE på sit signal. Altså at du er nået til trin 4 i træningen af signalerne. Og netop dette trin er ofte lidt vanskeligt for klikkertrænede hunde første gang man begynder at træne dette, så du må have lært hunden konceptet rigtig godt og gerne overtrænet det så den virkelig mestrer at vente på signal. Dårlig stimuluskontrol på trin 4-niveau forveksles ofte med ”kædetestning” som vi skal se på om lidt.

Timing

Når dine signaler virker som klik i kæden, siger det sig selv at timing er vigtig. Godt kendt er sentensen: du får det du forstærker, ikke det du tror du forstærker. Kommer dine signaler lige så præcist som dit klik? Et eksempel kan være når vi kæder øvelser som sid eller dæk under gang. Her findes der en opmarch(fri ved fod) før sid eller dæk skal komme. Hvis hunden nu går en slasket, ufokuseret fri ved fod idet du giver dæksignalet – ja så ”klikker” du for akkurat dette. En hund der hænger og ikke har fokus. Et mere kompliceret eksempel er den der fremadsendelse i IPO som vi havde oppe før. Her skal hunden løbe alt hvad den kan LIGE FREMAD inden den skal dække, du skal derfor altid være meget opmærksom på at du giver dæksignalet mens hunden faktisk er helt lige fremadrettet og i fuld fart. Falder dit signal på et tidpunkt hvor hunden enten sænker farten eller vender sig om mod dig (fordi den måske forventer næste led!), ja så kan du hurtigt komme på glat is da du nu har forstærket fejl adfærd med dit signal. Så timing på signaler er vigtigt at have styr på i kædeprocessen.

Testefasen

En af de ting som har skræmt nogle væk fra at bruge baglænskædning, er det vi kalder ”testefasen”. Hunde er adfærdsøkonomer, og når de har lært kæden at kende, vil de uvægerligt forsøge sig med at finde en kortere vej til belønning. Her får perfektionisterne ofte dødskramper da du nu vil opleve at der sker fejl – endda flere gange i træk! Men det er nu du skal have is i maven og gennemføre træningen – og så vil du opleve hvor stabile øvelser du får når du kommer ud på den anden side.

Hvad er kædetestning? Som sagt: hunden forsøger sig med en kortere vej til belønning. Det kan se forskelligt ud alt efter hvad kæden består af. Det kan være ”tyvstarter”, springe et eller flere led over eller andet kreativt. Det du nu skal vurdere, er om der er tale om for dårlig stimuluskontrol på trin 4, en grundfærdighed med for lidt flyd eller anden svaghed ved et eller flere led. Hvis der er tale om dårlig grundtræning, må du pille det led ud der ikke fungerer, og træne separat på det før du kæder forfra igen.

Er der imidlertid tale om kædetestning, er der to ting at tænke på. Hold dit kriterium! Bliv der indtil hunden forstår pointen: at der kun er EN vej til belønningen.

Den anden ting vi skal tænke på helt generelt, er hvad vi gør når hunden laver fejl i kæden. Da vi ikke vil lade hunden fortsætte kæden når den laver en fejl (så ville vi jo komme til at forstærke fejlen), må vi afbryde øvelsen og sørge for at den ikke får mulighed for at fortsætte. Måden du afbryder på, må være så elegant at hunden på den ene side ser at vi stopper øvelsen her, og på den anden side ikke på nogen måde trykker hunden. Det kan gøres på mange måder. Jeg trækker selv skuldrene op, tager armene ud til siden og siger stille og roligt: ” ærgerligt, ærgerligt!” og bevæger mig samtidig øjeblikkeligt tilbage til startpunktet så han får et nyt forsøg med det samme. Når din hund har forstået at det er spild af energi at prøve fejlen igen, så får du en virkelig stabil øvelse.   

Du kan lære hvordan du bruger baglænskædning i praksis på flere af mine kurser hos Canis Vesløs, bl.a.  på Klikkertræneruddannelsen, Klar til konkurrence og der sættes også snart et nyt weekendkursus op kun med baglænskædning som tema. Hold øje med kursusplanen her.